Uncommon Valor (1983)

Stort ståhej for ingenting: Her bliver vi vidner til en stift rørt patriotisk suppe, hvor skeen kan stå selv. Filmen har ganske vist kritiske synspunkter i forhold til USA's håndtering af krigsveteraner, men alligevel forherliges mænd i camouflagetøj og deres heltegerninger i fjernøsten.

Længe efter både Korea- og Vietnamkrigenes afslutning, faktisk helt oppe i 1980’erne, er veteranoberst Jason Rhodes (Gene Hackman) godt og grundigt frustreret. Hans søn er nemlig stadig savnet og formodes at være slave i en vietnamesisk fangelejr. Eftersom de tunge drenge i militæret og politikerne ikke ønsker at tage sig af problemet, formøbler den erfarne oberst egen energi og økonomi i en storstilet redningsaktion. Han samler et hold bestående af de gamle gutter fra "dengang". Gutter, der er villige til at sætte livet på spil i en ekstra vietnamombæring. Og dét er et broget hold af ældre, seje mænd, for hvem en spade er en spade, og en rigtig mand er én, der stiller op for kammeraterne, når skudregnen er allerheftigst.

Rhodes sørger for at bygge en tro kopi af sønnikes formodede fangelejr, så gutterne kan øve sig på missionen hjemme i Texas. Men da de endelig kommer til de fjerne himmelstrøg, bliver våbnene taget fra dem, og de må improvisere.
 

Som rå krigsactiongenrefilm fungerer "Uncommon Valor" betragteligt under middel. Ted Kotcheffs iscenesættelse oser af pligtarbejde, men filmen reddes alligevel over smertegrænsen af en fin Gene Hackman-præstation og en række sofistikerede kamp/flugt-scener. Det er dog paradoksalt nok i den lange forberedelsesfase (hjemme i USA), at filmen opbygger sin bedste spænding – klart nok, fordi forløsningen er temmelig vattet og præget af billig koreografi. Typegalleriet er lavkomisk og stopfodret med stereotyper. De er alle soldater, der ikke har meget mellem ørerne, men til gengæld veludviklede muskler, såvel som evner udi at drikke masser af alkohol og pleje onkelhumoren. For at blive en af gutterne må den unge Scott (Patrick Swayze) således gennem hele pakken af muddermobning, men så er han også med i klubben!

Stephen H. Burums fotografering har scener af flot perspektivering med inddragelse af både texansk og østerlandsk natur. James Horners underlægningsmusik er et tidligt eksempel på dén skabelontone, han brugte helt frem til sin død (komplet med den karakteristiske lilletrommerytmik).

Det amerikanske militær stillede ikke materiel velvilligt til rådighed til "Uncommon Valor". Hertil fandt de filmens manuskript for USA- og militærkritisk. Man måtte derfor selv ud og spraymale helikoptere for at få dem til at ligne den ægte vare! Fem år efter denne film spillede Hackman hovedrollen i den langt bedre Bat*21 (1988). Her er rollerne byttet om: I stedet for at søge efter sønnike, er han selv den eftersøgte, fortabt i den vietnamesiske jungle.