Spår i mörker (1997)

    Bestialske mord i Stockholms tunnelbane sætter kriminalbetjenten Beck og hans hjælper på stressende overarbejde.


    GENNEMSNITS-BECK

    Den danske instruktør Morten Arnfred stod ved roret i denne biografdistribuerede "Beck"-tv-film, og filmen er på mange måder teknisk vellykket, men savner også fordybelsens ro.
     

    Kollegial mobning

    Kriminalbetjenten Martin Beck (Peter Haber) er blevet kæreste med kollegaen Lena Klingström (Stina Rautelin), og det giver anledning til både problemer og kollegial "mobning".

     

    Lammet af mord i undergrunden

    Der kommer dog langt alvorligere boller på suppen, da Stockholm lammes af en række mord i undergrundsbanen, og Martin Beck er nødt til at beordre banen helt lukket for bedst muligt at kunne efterforske.

    Uudnyttede locations
    Det er synd, at produktionen ikke har taget sig bedre tid til at skabe et uhyggeligt univers omkring selve tunnelbanen, når nu lokaliteterne i dén grad serveres på et sølvfad. 

     

    Jappet igennem

    Begivenhederne bliver i vid udstrækning jappet igennem, og spændingen er mere fordelt og udløst i små, intense perioder. Professionelt og overbevisende håndværk, men i øvrigt bestemt ikke noget at råbe hurra for.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1997, Sverige, Krimi, Thriller, Mystik, Seriemordere, Tog på film, 90 min.

    Dansk titel: Spor i mørket
    Instr: Morten Arnfred Prod: Lars Blomgren, Thomas Lydholm, Fred Williamson Manus: Rolf Börjlind Baseret på: karakterer af Sjöwall og Wahlöö Foto: Eric Kress Klip: Morten Giese Mus: Ulf Dageby