Anklaget (2005)

En af nyere dansk films manuskript-darlings Kim Fupz Aakeson prøver hér kræfter med den mere alvorlige genre: "Anklaget" rummer en barsk historie om familiefaren Henrik (Troels Lyby), der en dag bliver anklaget af sin 14-årige datter Stine (Kirstine Rosenkrands Mikkelsen) for incest.

I en heksekedel

Fra den ene dag til den anden befinder Henrik sig i en heksekedel, hvor alle anklager ham for noget, han øjensynligt ikke har gjort? Datteren har ved tidligere lejligheder løjet om ret alvorlige sager, og det er da også en af de vigtigste årsager til, at Henrik har gode chancer for at blive frikendt. Men hvad er sandheden egentlig?
 

Stereotyperne hersker

Instruktør Jacob Thuesen plumper desværre i med begge ben og fortæller den fortættede historie med alle tænkelige klichéer og stereotyper, og resultatet er ofte tåkrummende i stedet for rendyrket psykologisk spænding.

Mod afgrunden
Der skal ikke gå mange minutter, før det fornemmes, hvordan "Anklaget" har tænkt sig at gribe temaet an, og herfra bevæger filmen sig grundigt og uigenkaldeligt imod afgrunden.
 

Reaktioner efter håndbog

Troels Lyby og Sofie Gråbøl fik meget ros for deres skuespil i hovedrollerne. Men hvorfor? De – ligesom alle øvrige store og små roller i filmen – reagerer jo nøjagtigt efter "håndbog over klichéer i psykologiske dramaer" og ikke andet.

Tam Gråbøl
Sofie Gråbøl er langt fra sit bedste, mens Troels Lyby får en smule ud af den pressede far-karakter, dog hele tiden hæmmet af Fupz Aakesons meget uinspirerede replikker.

Tynde biroller

Biroller som bl.a. Ditte Gråbøls forsvarsadvokat og Kirsten Olesens dommer er temmelig tynde og prototypeeksempler på filmens væsen. Pakket ind i en dybt professionel og overdrevet perfektionistisk teknisk skal falder skuespil og historie ekstra meget til jorden.