The Door in the Floor (2004)
En berømt børnebogsforfatter hyrer en ung mand til at assistere sig hen over en sommer. Samtidig kæmper forfatteren med et kæntrende ægteskab.
INTERESSANT IRVING-FILMATISERING
Anmeldte John Irving-filmatiseringer:
The World According to Garp (1982)
The Hotel New Hampshire (1984)
Den amerikanske forfatter John Irvings populære bøger bliver ofte til Hollywoodfilm, således også romanen "A Widow for One Year", der i Tod Williams' filmatisering har fået den lidt mere hemmelighedsfulde titel "The Door in the Floor".
Tid til fordybelse
Jeff Bridges og Kim Basinger spiller begge nuanceret og afdæmpet i en film, der bestemt ikke bevæger sig ret hurtigt, men i stedet tager sig tid til fordybelse og sofistikerede personportrætter.
Både en styrke og en svaghed
Det er både filmens styrke og svaghed, at den er så grundig i sine menneskeskildringer. Tod Williams får habilt mindeværdige scener ud af de talrige intime samvær- og diskussionsscener, men der efterlyses lidt en billedlig og stemningsmæssig kontrast, der kunne have fremdrevet mere bevægelse og identitet i historien.
Humørsvingende
Den berømte børnebogsforfatter Ted Cole (Bridges) hyrer teenageren Eddie O'Hare (Jon Foster) til at assistere sig over sommeren. Eddie falder straks for Coles smukke kone Marion (Kim Basinger), der tuller deprimeret (og ind imellem full frontal nude) rundt i sin egen verden og forsøger at lægge sin utro og humørsvingende mand bag sig.
Jomfrueligt begær
Den nysgerrige (og liderlige) knægt øjner en chance for også at "assistere" forfatterens kone – på helt andre felter – og således bliver den unge Eddie på flere områder Cole-parrets samlingspunkt dén sommer.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2004, USA, Psykologisk drama, Romantik, Teenagere, Drama, Biler på film, 111 min.
Dansk titel: Døren i gulvet- Jeff Bridges (Ted Cole)
- Kim Basinger (Marion Cole)
- Elle Fanning (Ruth Cole)
- Jon Foster (Eddie O'Hare)
- Larry Pine (Interviewer)
- John Rothman (Minty O'Hare)
- Harvey Loomis (Dr. Loomis)
- Mimi Rogers (Evelyn Vaughn)
- Donna Murphy (Frame Shop Owner)
- Bijou Phillips (Alice)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation