Affæren i Mølleby (1976)
Landsbyens kommunekassebestyrer låner af kassen for at kunne udgive sine forårsdigte. Men dén slags går jo selvsagt ikke.
ATYPISK KORCH-FILM
Morten-Korch-filmene:
De røde heste (1950)
Mosekongen (1950)
Det gamle guld (1951)
Det store løb (1952)
Fløjtespilleren (1953)
Flintesønnerne (1956)
Vagabonderne på Bakkegaarden (1958)
Det skete på Møllegården (1960)
Der brænder en ild (1962)
Kampen om Næsbygaard (1964)
Næsbygaards arving (1965)
Krybskytterne på Næsbygård (1966)
Brødrene på Uglegaarden (1967)
De røde heste (1968)
Manden på Svanegaarden (1972)
Fætrene på Torndal (1973)
Sønnen fra Vingården (1975)
Affæren i Mølleby (1976)
Fruen på Hamre (2000)
En Morten Korch-film, der bærer tydeligt præg af at ville noget andet og mere end bare at kissemisse i høstakken og vandre hånd i hånd over de grønne enge.
Atypisk Korch
"Affæren i Mølleby", der er den næstsidste i Korch-rækken, er atypisk på flere måder. Meget af den inspirerede takt og tone i de historiske 1924-kulisser kommer utvivlsomt direkte fra manuskriptet – leveret af ingen ringere end makkerparret Henning Bahs og Erik Balling.
Sans for kvalitet
Deres ubetalelige sans for kvalitet slår ikke fejl. Filmen er således både scenografisk og manuskriptmæssigt flere klasser bedre, end vi er vant til fra mange andre Korch-film. Det smitter af på skuespillerne, der helt tydeligt godter sig i de gode rammer.
Taget af kassen
Byens kommunekassebestyrer har taget af kasserne for at kunne finansiere sin private digtsamling. Borgmesteren låner i første omgang digteren de manglende penge, men må siden selv ty til kasserne i en penibel sag.
Herlige øjeblikke
Ove Sprogøe er ubetalelig som digter Mortensen – i den anden ende finder vi Ole Søltoft som superdum racerbilskører. Ejner Federspiel har et par herlige øjeblikke som madglad assessor.
Pressen skrev
"Intet for banalt i Korchs Mølleby" // "Spæd realisme" // "Kvik hyggefilm" // "Net provinsidyl" // "En ufestlig Korch" // "Det Korch'ske comeback" samt "Syltede sild det eneste kød".
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1976, Danmark, Komedie, Historie, Biler på film, 95 min.
Dansk titel: Affæren i Mølleby- Poul Reichhardt (Borgmester Clemmensen)
- Ove Sprogøe (Digter Mortensen)
- Elin Reimer (Borgmesterfruen)
- Dick Kaysø (Ivar)
- Lily Broberg (Kommunekassernes værtinde)
- Arthur Jensen (Barber Nikolajsen)
- Karl Stegger (Morbror Ole)
- Edvin Tiemroth (Overretssagfører Kølle)
- Ole Søltoft (Kølles søn)
- Kirsten Hansen-Møller (Kølles sekretær)
- Bjørn Puggaard-Müller (Bankdirektør Lund)
- Ejner Federspiel (Assessor Godtfredsen)
- Poul Thomsen (Due)
- Niels Peter Nielsen (Filmoperatøren)
- Jens Okking (Lang)
- Christoffer Bro (Ingeniør)
- Valsø Holm (Restauratør)
- Else Petersen (Godtfredsens sekretær)
- Elga Olga Svendsen (Dame på rådhuset)
- Henning Palner (Ditlefsen)
- Chili Turéll (Clara)
- Ernst Meyer (Bud)
- Ole Dupont (Betjent)
- Jørgen Beck (Betjent)
- Kirsten Søberg (Hansigne)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation