Match Point (2005)

Game og set, men ikke match til Woody Allen: Denne "tennis-film" bringer sindene i kog på mere end ét plan, og talenterne må nydes ligeså meget, som klichéerne afskys. Filmens første halvdel er ualmindeligt god, anden halvdel er ualmindeligt dårlig...
 

Mekanisk parforhold

Den selvsikre ekstennisspiller Chris Wilton (Jonathan Rhys Meyers) lever i et kærligt, men lidt mekanisk parforhold med sin kæreste. Da han en dag møder vennens kæreste Nola (Scarlett Johansson), vækkes imidlertid et begær i ham, der fuldkommen overskygger ethvert fornuftsperspektiv. Fra nu af er Chris kun interesseret i én ting (=dikkedik på skibsbriksen), og kunsten ligger i ikke at blive afsløret – koste hvad det vil.
 

Første time er opslugende

Woody Allen viser i filmens første opslugende time, hvordan et kærlighedsdrama skal skrues sammen: Her er kælet for detaljen, stilen er dvælende og omhyggelig, billederne er rolige, og der er ingen kunstigt fodrende filmmusik til at fremprovokere stemninger.

Overbevisende overklasseskildring
Hele stilen og kulissen omkring hovedpersonernes overklasseliv er således overbevisende. Tøjet, bilerne, møblerne. Livsstilen er indfanget, så det løber koldt ned ad ryggen, og det er først og fremmest en udsøgt æstetisk fornøjelse.
 

Trancelignende tilstand

Skildringen af rastløsheden og den dybe, trancelignende tilstand, som begæret sender hovedpersonen ind i, er genial. Woody Allen indfanger disse stemninger virkelig overbevisende, og udstrålingen er intens og intim.

Historien kammer over
Men: Så kammer historien over i noget underligt rod, der slet ikke passer ind, og Woody falder i med et plask, der sprøjter noget så eftertrykkeligt ud over alle de klichéer og usandsynligheder, som historien pludseligt og unødvendigt overmales med.
 

Moraliserende replikker

Som for at understrege den mislykkede vej direkte mod afgrunden påklistrer Woody Allen nu ovenikøbet moraliserende replikker og citater fra gamle græske tænkere... Uha, det er ikke kønt!

Tabt på gulvet
Virkelig synd og skam, og pludselig synes "Match Point" mere end tabt på gulvet. Alligevel er det svært at ryste første halvdels fantastiske stemningsbilleder af sig, og det må man forsøge at lægge vægt på.
 

Hæderligt skuespil

Skuespillerne leverer hæderlige præstationer: Jonathan Rhys-Meyers er kræs for øjet i et stilfuldendt designet look, Scarlett Johansson forsøder billederne med en sexet og lidt hemmelighedsfuld udstråling.