Painted Lady (1997)

I denne to-episoders tv-thriller kan man opleve Helen Mirren som eks-rocksangerinden Maggie Sheridan, der lever et tilbagetrukket og noget trist liv i glemsel og følelsesmæssig amputation.
 

I et morderisk net

Da hendes gode bekendte og faderskikkelse, rigmanden Charles Stafford, bliver myrdet af kunsttyve, infiltreres Maggie efterfølgende i et morderisk net, fordi hun ønsker at hjælpe den dræbtes søn, Sebastian (Iain Glen): kunsttyvenes og bagmændenes næste mål.
 

Ubehagelige håndlangere

Sebastian skylder nemlig den samvittighedsløse bagmand Longley (John Kavanagh) penge, og flere gange trues han på livet af ubehagelige håndlangere, hvis metoder i den grad kan give garvede myrekryb.
 

Kunstneriske sfærer

For at komme nærmere på bagmændene og deres sfærer i kunstverdenen, beslutter Maggie sig med økonomisk støtte fra sin halvsøster og hendes mand, for at entre kunsthandlerverdenen.

Image og identitet skiftes
Hun skifter image og identitet, og udklædt som snobbet kunstkender blander hun sig med branchens hårde drenge på markederne i London og New York. Dette bliver kun begyndelsen på Maggies farefulde færd i forsøget på at hente de penge, der kan redde Sebastian ud af kniben.
 

Klassisk britisk

"Painted Lady" er i sin fortællestil klassisk britisk, neddroslet og beskåret til det, der er nødvendigt for at skabe uhygge og stemning og blottet for al for megen billedlig og lydmæssig støj.

Fornøjelsen i fordøjelsen
Fornøjelsen ligger så at sige i fordøjelsen: Julian Jarrolds iscenesættelse fordrer hjernekapacitet og stærke nerver. Det er nødvendigt at tænke selv, man skal være i stand til selv at danne sig billeder og lyd. Antydningens kunst giver den bedste mavefornemmelse.
 

Diminutiv effektbrug

Ikke at "Painted Lady" er blottet for effekter: musikken af Peter Salem er til stede, men i en diminutiv og enkel karakter, der kærtegner snarere end voldtager de barske og dramatiske begivenheder og overlader stemningstapetet til indersideaktivitet hod den enkelte tilskuer.

Mirren-karisma
Helen Mirren er i al sin udstråling filmens omdrejningspunkt i langt de fleste narrative facetter, og hendes karisma holder yderst effektivt sammen på handlingens lidt strittende tråde, der ellers kan have svære betingelser for at blive ordentligt lukket i den kun 200 minutter lange spilletid.
 

Mange komplekse personer

Det er det mest problematiske ved produktionen, at den har svært ved at folde alle sine hver især interessante og komplekse personer og handlinger ud, og man sidder tilbage med følelsen af, at et par episoder mere kunne have givet filmen bedre betingelser og mere dybde.

Menneskepinsler
"Painted Lady" er stemningsbilleder af rædselsscenarier: menneskepinsler der smerter nærmest fysisk men i særdeleshed psykisk. Samtidig er det beundringsværdigt, at filmen kommer under huden, både i sit portræt af Maggie Sheridan, men også i sin skildring af den kriminelle grusomheds ansigter.