The Stoning (2006)

    Kvinder dømt for utroskab i Iran udsættes for det værst tænkelige, når de stenes til døde. I kulissen kæmpes en desperat politisk kamp for retfærdighed.


    OVERHÅNDS-IDEOLOGI

    I en slags udvidet reklamespot for Amnesty International introduceres et måbende aftenkaffepublikum for grumme overhåndskast med kantede natursten mod hætteklædte kvinder, dømt til døden.

    Ingen generel kritik
    En fortællerstemme sætter os kort ind i tingenes tilstand for at understrege alvoren: Kvinder i Iran, formodentlig uskyldigt dømt, dømmes til døden ved stening. Det understreges samtidig, at filmen ikke er ment som en generel kritik af Irans retssystem, men som en bøn for, at steningerne må ophøre.
     

    Ikke noget at tage fejl af

    Så er der ligesom ikke noget at tage fejl af, og resten af filmen er en ensidig affære udi retfærdighedskamp og grumme skæbner, skåret ud i pap og blod - og underlagt arabisk klingende sørgesang.

    Forudbestemt konklusion
    Således kan man ikke være i tvivl om, at stening af kvinder er noget høm, men hvornår overlades det til tilskueren selv at nå frem til denne konklusion? Aldrig.
     

    Små pift af ægte uhygge

    Enkelte vildfarne sten giver et lille pift af noget ægte uhyggeligt, men generelt må filmprojektet siges af være præget af denne dikterende, semi-dokumentariske stil, der er en svært følelsespornografisk og etnisk blendet filmoplevelse med vaklende skuespil.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2006, Tyskland, Psykologisk drama, 77 min.

    Dansk titel: The Stoning
    Instr: Harald Holzenleiter Manus: Maja Dielhenn, Harald Holzenleiter Mus: Mirko Hopfber; Cagin Cayir