This Is England (2006)

    En gruppe skinheads i 80’ernes England gør oprør mod Thatcher-styrets kynisme og optager 12-årige Shaun i deres gruppe.


    BRITISKE DRENGESTREGER

    Denne lille skæve film er et godt billede på 80’ernes hårdt prøvede England, hvor nationen er i krig på Falklandsøerne, og de hjemlige problemer synes glemt.
     

    Glimt i øjet

    Det er glimt i øjet og en underfundig vekselvirkning mellem hjertelige kram og frastødende vold i en delikat periodefortolkning. 12-årige Shaun har mistet sin far i Falklandskrigen og lever et trøstesløst liv i en betonforstad, hvor mobning i skolen er hverdagskost.
     

    Med åbne arme

    En dag støder han ind i den lokale skinhead-gruppe, der modtager ham med åbne arme og giver ham mulighed for at blive en del af fællesskabet. Gruppen har et stort hjerte og er grundlæggende fredelig, men fællesskabet trues alvorligt, da Combo kommer ud af fængslet og spreder sin racisme og afstumpede tankegang omkring sig.

    Klassisk konflikt
    Plottet er måske i denne forbindelse en anelse for stift, idet charmen til dels bliver ætset af en klassisk racistisk konflikt. Filmen fungerer nemlig afgjort bedst, når det nære fællesskab og den famlende søgen efter en individuel identitet og gruppesamhørigheden beskrives i upolerede og hjertelige armbevægelser.
     

    Et moralsk dilemma af de store

    Omvendt kommer Combo til at betyde et stemningsskift, der får afgørende betydning for hovedpersonen Shauns til- og fravalg i sin tilværelse - i et moralsk dilemma af de helt store.

    Fint og funklende
    Skuespillet er fint og funklende, og Shane Meadows’ instruktion skaber hjertevarme mellem trøstesløst beton - oftest desværre ledsaget af et bredere arsenal af tidstypisk pop- og rockmusik.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2006, Storbritannien, Drama, Krimi, Coming of Age, Børn på film, 101 min.

    Dansk titel: This Is England
    Instr: Shane Meadows Prod: Mark Herbert Manus: Shane Meadows Foto: Danny Cohen Klip: Chris Wyatt Mus: Ludovico Einaudi