Eagle Eye (2008)

    Et yderst avanceret nationalt overvågningssystem sætter to unge amerikanere på en hård prøve for retfærdighed og overlevelse.


    ACTION PÅ SPEED

    Opskruet og overvældende amerikansk action, men alligevel med en pæn portion action, der giver smæk for skillingen.
     

    Helt klassisk genrefilm

    "Eagle Eye" er helt klassisk ny-Hollywood action-genrefilm, der som hovedplot har moderne teknologi, konspirationsteorier, menneskets vigende magt mod computerne og brave menneskers kamp for at redde kloden - eller i det mindste USA.

    Et grumt computersystem
    To unge mennesker, en mand og en kvinde, udvælges tilfældigt - og på den hårde måde - af et grumt effektivt computersystem til at agere brikker i et hæsblæsende spil om liv og død, hvor alt er forprogrammeret af "Moder Computer".
     

    Fiser og farer rundt

    I kamp mod tid, sted og væmmelige bagmænd, fiser og farer vores helte rundt, konstant overvåget af et af offentligheden ukendt system, der kan følge alle ned til mindste daglige detalje.
     

    Stort, moralsk spørgsmål

    Det store og moralske spørgsmål er: vil mennesket kunne stille noget op mod det nådesløse computersystem, og kan de nå det, inden de grumme bagmænd plaffer dem ned? Det er de helt store lydeffekters film, og det er for det meste et støjende kaos. Lygterne blinker også, og der er ikke meget virkelighedstro over "Eagle Eye".

    Underholdende kaos
    Til gengæld fungerer bruset effektivt som et rent underholdende kaos, hvor tid og sted på de bedste steder sættes ud af spillet.
     

    Drenget charme

    Shia LaBeouf er min sin drengede charme og ligefremme spil en god og lidt alternativ brik i den mandlige hovedrolle. Alle roller er stereotyper. Det er i det hele taget en forventelig klichémættet affære. Se den og bliv blæst omkuld.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2008, USA, Tyskland, Action, Thriller, Mystik, 118 min.

    Dansk titel: Eagle Eye
    Instr: D.J. Caruso Prod: Patrick Crowley, Alex Lurtzman, Roberto Orci, Steven Spielberg (executive) Manus: John Glenn, Travis Adam Wright, Hillary Seitz, Dan McDermott Foto: Dariusz Wolski Klip: Jim Page Mus: Brian Tyler