Earth (2007)

Tilhængere af BBCs vanvittigt flotte "Planet Earth"-dokumentarserie fik hér muligheden for at opleve en raffineret sammenklipning på det helt store lærred, idet  "Earth" fik biografpremiere.

Billedligt forførende

Det er ligeså vanvittigt flot, ligeså billedligt forførende, ligeså grundvolds-forfærdende og ligeså højdramatisk som serien. Der er ikke sparet på noget, og budskabet er klart og tydeligt: Pas på Jorden.

Knivskarpt fotografisk øje
Det knivskarpe fotografiske øje bliver i de bjergtagende perspektiveringer en unik rejse ud i de fjerneste ødemarker – og dejligt langt fra menneskene.

Billeder med stor effekt

Det bliver tydeligt, at billederne har en stor effekt, idet du instinktivt rejser børster og trækker tæppet op om ørerne i takt med, at naturens og dyrenes kræfter slippes løs.

Kvalt af musik
På denne måde er en dokumentar som "Earth" uhyggeligt virkningsfuld, men der har alligevel været følt trang til at tvangsfodre og kvæle hele produktionen med fuldtorkestreret filmmusik, og det er drønærgerligt. Det kan ikke pointeres ofte nok, at publikum ikke har brug for brusende violiner eller sart klingende oboer for at komme i stemning.

En egen virkelighed
Ligeså lidt ville et elefant- eller abepublikum forstå ret meget af dette (dokumentar)filmmæssigt forurenende virkemiddel i deres egen virkelighed.

Skær i støjforureningen!

Når vi nu skal redde Jorden, kunne vi så ikke starte med at skære i støjforureningen på film og tv? Rejsen fra nord til syd på kloden er visuelt så overrumplende, at vi trods alt kan tillade os at lade os forføre og bevæge i godt halvanden time.