The King's Speech (2010)

    Kong George d. 6. har alvorlige problemer med at tale. Han stammer. Men efter talrige mislykkede specialister ser det endelig ud til, at der er en, der kan hjælpe.


    FRA HJERTET TIL MUNDEN

    Hvad de fleste tager som en selvfølge - at kunne tale frit og uhæmmet og i stride strømme - er et stort og socialt hæmmende problem for stammere. Sagen bliver ikke lettere, hvis man oven i købet er konge og forventes at holde store taler til nationen. Dét er omdrejningspunktet i Tom Hoopers biografiske film om kong George VI.

    Sart og kærlig
    Hoopers film er først og fremmest en sart og kærlig historie, hvor hjerteligheden skinner igennem, og man bliver i godt humør.

    Balancekunst
    Det er en balancekunst at formidle et stort socialt handicap til det brede publikum; uden at falde i overdrivelsernes grøfter. Filmen er et godt eksempel på den fine antydningens kunst snarere end svulstighedens klæbrighed.

    Bredskuldrede billeder
    Ganske vist grænser en række af filmens billedkompositioner til det svulstige. I indfangelsen af det royalt storladne forfalder instruktøren til de bredskuldrede billeder, særligt når det gælder arkitektoniske vinklinger. Det er spektakulært, men falder noget uden for filmens i øvrigt meget ukrukkede visuelle stil.

    Blændende skuespil
    Uden tvivl er filmens store gennemslagskraft båret af det blændende skuespil, der i sig selv rummer stærke kilder til fascination.

    Fuld af indsigt
    Det kan mærkes, at det psykologiske tema mødes med forståelse og respekt, således at serveringen bliver fuld af indsigt.

    Humoren vigtig
    Samtidig er humoren en vigtig medspiller i formidlingen af den ramme alvor, og der er virkelig kød på særligt samspillet mellem Colin Firth og Geoffrey Rush.

    Kompromisløse personligheder
    To stærke og kompromisløse personligheder mødes, så det slår gnister. Det er betagende godt indfanget og forfalder aldrig til hverken det blødsødne eller overdramatiske.

    Tavshed er guld
    Tavshed er guld, og i mange centrale scener får handlingen lov til at udføre sine egne naturlige lyde. Filmen er dog generelt lidt for ofte hæmmet af filmmusik. I en nøglescene bliver Beethoven ufrivilligt medspiller, men det er Alexandre Desplats originale filmmusik, der er mest ude med de vamle strygere.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    2010, Storbritannien, Australien, USA, Biografi, Drama, Historie, 118 min.

    Dansk titel: Kongens store tale
    Instr: Tom Hooper Prod: Iain Canning, Emile Sherman, Gareth Unwin Manus: David Seidler Foto: Danny Cohen Klip: Tariq Anwar Mus: Alexandre Desplat
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AA - Bedste skuespiller (Firth)
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste originale manuskript
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Rush)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Carter)
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste kostumedesign
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste lydmix
    • GG - Bedste skuespiller (Firth)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Rush)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Carter)
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste musik
    • BD-N - Bedste ikke-amerikanske film
    • RB - Bedste ikke-amerikanske film