The King's Speech (2010)
Kong George den 6. har alvorlige problemer med at tale. Han stammer. Nu ser det endelig ud til, at der er en, der kan hjælpe.
FRA HJERTET TIL MUNDEN
Hvad, de fleste tager som en selvfølge – at kunne tale frit og uhæmmet og i stride strømme – er et stort og socialt hæmmende problem for stammere.
Ovenikøbet konge
Sagen bliver ikke lettere, hvis man ovenikøbet er konge og forventes at holde store taler til nationen. Dét er omdrejningspunktet i Tom Hoopers biografiske film om kong George VI.
Sart og kærlig
Hoopers film er først og fremmest en sart og kærlig historie, hvor hjerteligheden skinner igennem. Det er en balancekunst at formidle et stort socialt handicap til det brede publikum uden at falde i overdrivelsernes grøfter. Filmen er et godt eksempel på effekten af den fine antydningens kunst snarere end svulstighedens klæbrighed.
Bredskuldrede billeder
Ganske vist grænser en række af filmens billedkompositioner til det svulstige. I indfangelsen af det royalt storladne forfaldes til de bredskuldrede billeder, særligt når det gælder arkitektoniske vinklinger. Det er spektakulært, men falder noget uden for filmens i øvrigt meget ukrukkede visuelle stil.
Blændende skuespil
Uden tvivl er filmens store gennemslagskraft det blændende skuespil, der i sig selv rummer stærke kilder til fascination. Det kan mærkes, at det psykologiske tema mødes med forståelse og respekt, således at serveringen bliver fuld af indsigt.
Humoren vigtig
Samtidig er humoren en vigtig medspiller i formidlingen af den ramme alvor, og der er virkelig kød på særligt samspillet mellem Colin Firth og Geoffrey Rush.
Kompromisløse personligheder
To stærke og kompromisløse personligheder mødes hér, så det slår gnister. Det er betagende godt indfanget og forfalder aldrig til hverken det blødsødne eller overdramatiske.
Tavshed er guld
Tavshed er guld, og i mange centrale scener får handlingen lov til at frembringe sine egne naturlige lyde. Filmen er dog generelt lidt for ofte hæmmet af filmmusik. I en nøglescene bliver Beethoven ufrivilligt medspiller, men det er Alexandre Desplats originale filmmusik, der er mest ude med de vamle strygere.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2010, USA, Biografi, Drama, Historie, 118 min.
Dansk titel: Kongens store tale- Colin Firth (King George VI)
- Helena Bonham Carter (Queen Elizabeth)
- Geoffrey Rush (Lionel Logue)
- Derek Jacobi (Archbishop Cosmo Lang)
- Jennifer Ehle (Myrtle Logue)
- Guy Pearce (King Edwatd VIII)
- Timothy Spall (Winston Churchill)
- Anthony Andrews (Stanley Baldwingambl)
- Michael Gambon (King George V)
- David Bamber (Theatre Director)
- Simon Chandler (Lord Dawson)
- Claire Bloom (Queen Mary)
- Eve Best (Wallis Simpson)
- Richard Dixon (Private Secretary)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste film
- AA - Bedste skuespiller (Firth)
- AA - Bedste instruktør
- AA - Bedste originale manuskript
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Rush)
- AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Carter)
- AAN - Bedste fotografering
- AAN - Bedste klipning
- AAN - Bedste scenografi
- AAN - Bedste kostumedesign
- AAN - Bedste musik
- AAN - Bedste lydmix
- GG - Bedste skuespiller (Firth)
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Rush)
- GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Carter)
- GG-N - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste manuskript
- GG-N - Bedste musik
- BD-N - Bedste ikke-amerikanske film
- RB - Bedste ikke-amerikanske film