Takers (2010)

    En gruppe professionelle bankrøveres store kup forpurres af en dedikeret politimand i Los Angeles.


    KUP KLICHÉ

    Alle tiders ligegyldige, men samtidig svulstigt tempofyldte actionfilm, der roterer omkring et urklassisk røver/politimand-plot af den mest klichémættede skuffe.

    Farverig buket
    Vi præsenteres for en farverig buket af grumme bagmænd, skydeglade skurke og dedikerede politimænd: Alle sammen mødes de i Los Angeles' heksekedel.
     

    Alle tiders kup

    En gruppe røvere planlægger alle tiders kup: Alt er timet og tilrettelagt - det hele skal efter planen ende med, at en pengetransport bliver sprængt ned i undergrunden. Men inden det kommer så vidt, har Matt Dillons betjent Jack Welles fået færten af røverbandens forehavender, og han har ikke tænkt sig at være flink.

    Flot produceret action
    Storbykulissen og en flot produceret action skaber en visuelt stærk udtryksform, men indholdet er ikke nævneværdigt. Musikunderlægningen er kvælende.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2010, USA, Action, Krimi, Thriller, 107 min.

    Dansk titel: Takers
    Instr: John Luessenhop Prod: Jason Geter, Tip Harris Manus: Peter Allen, Gabriel Casseus, John Luessenhop, Avery Duff Foto: Michael Barrett Klip: Armen Minasian Mus: Paul Haslinger