A Star Is Born (1937)

Foreløbig tre store genindspilninger af William A. Wellmans smukke, men også bittersøde romdram er det blevet til. Den oprindelige film fra 1937 vandt en Oscar for bedste idé til manuskript og er på mange måder en evigtgyldig påmindelse om, at kærlighed betaler sig, men at den også kan komme med en yderst høj pris.

Fortællingen hér har vi fået mange gange både fra Hollywood selv og også på hjemlige breddegrader, men sjældent med samme dybtfølte smerte og nuancerige indlevelse.

Esther Victoria Blodgett (Janet Gaynor) er måske en anelse naiv, da hun forlader sin beskedne tilværelse i North Dakota for at forfølge drømmen om en karriere i Hollywood. Efter en række (forventelige) skuffelser – filmen lægger ikke fingrene imellem når det beskrives, hvor umuligt det er at få succes i filmbranchen – får hun hjælp af den ekstremt berømte, men tilsvarende alkoholiserede skuespiller Norman Maine (Fredric March), der forelsker sig i hende og hjælper hende ind i branchen. Esther slår igennem under kunstnernavnet Vicki Lester, og de to bliver siden gift. Men mens hendes karriere tager fart, begynder Normans stjernestatus at falme, og hans alkoholmisbrug og jalousi truer snart ægteskabet... og hans eget liv.

Optaget i Three-Strip-Technicolor står farverne (ikke mindst betragtet) i dag noget særlige, men det skyldes ikke kun, at teknologien endnu var ung. Det interessante ved spektret er, at Wellman og hans fotograf W. Howard Greene her i 1937 ikke benytter farverne på den måde, vi lige forbinder med Technicolor fra 1940'erne og 1950'erne. Farverne, der er med varme brunlige, gyldne og jordfarvede toner, bruges mere som understøttelse af stemninger end til at skabe pang og sprudlen. Og det giver faktisk "A Star Is Born" en sart visuel ramme, det er svært ikke at knuselske. Det sørger det fabelagtige samspil mellem Janet Gaynor og Fredric March dog allerede for – i de bedste scener er det næsten, så tårerne springer.