Free Willy 3: The Rescue (1997)
En teenager må handle hurtigt for at redde sin hvalven. Grumme jægerne er nemlig på togt og skyr ingen midler!
»EN HVAL PÅ KROGEN?«
Sammenhængende film:
Sød(laden)t sidste biografkapitel (der kom en pige-4'er direkte til video) i sagaen om drengen Jesse (Jason James Richter), der nu har rundet 16 somre og som må agere voksen i forsøget på at redde sin hvalven Randolph. Særligt fordi hvalen netop har gjort sin nye veninde med rogn... og de venter en havets krøltop! Men der er ugler i mosen, idet grumme hvalfangere er på togt. Heldigvis er hvalfangerens 10-årige søn snart på hvalens og Jesses side, så mon ikke der er håb forude...?
3'eren er lige hvaltanden bedre end 2'eren, men vi er stadig på et ultralineært niveau, hvor alle stort set uden undtagelse vil kunne følge med. Ikke noget falder som overraskelser, til gengæld er det produceret med en relativt høj lækkerhedsfaktor – hvor meget af elegancen kommer ud af locationoptagelserne i bjergtagende British Columbia, Canada. Men der er også kælet for at få de børne- og familievenlige strømninger til at glide gennem vandet som staldkåde spækhuggere: Rent teknisk er 3'eren nydelig og uden de helt store svagheder.
Det kan være svært at bevare fatningen, når fordomme og forudsigelser bekræftes mindst 100 %. Men er du i dét humør, hvor der bare kræves netop sådan en type film, leverer "Free Willy 3" varen lidt over forventning.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1997, USA, Drama, Eventyr, Familie, Børn på film, Teenagere, Coming of Age, Dyr på film, Skibe på film, Bjerge på film, 86 min.
Dansk titel: Befri Willy 3- Jason James Richter (Jesse)
- August Schellenberg (Randolph Johnson)
- Annie Corley (Drew Halbert)
- Patrick Kilpatrick (John Wesley)
- Stephen E. Miller (Dineen)
- Matthew Walker (Capt. Drake)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation