The Desert Rats (1953)

Denne præcise, stramt styrede og kontante krigsfilm har samtidig kontakt med "sine følelser" – nærmere bestemt de sider af krigen, der kan stige soldater af forskellig rang og mental ballast til hovedet. Med Robert Wise ved roret vises vejen til, hvordan en storladen og episk krigsfilm kan skæres på lige under halvanden time og samtidig efterlade et varigt, troværdigt indtryk af både krigsrædsel, kamphandlingsdramatik og små mellemmenneskelige finurligheder i de små pauser i skyttegravene.

"The Desert Rats" udmærker sig – oveni den fantastiske evne til at holde krigshandlinger og de agerende soldater i kort, men karakterdrevet og stemningsfokuseret snor – også ved en teknisk elegance, der ikke søger nogen sensationer. Lucien Ballards sort/hvide fotografering sætter den primært locationoptagede handling i et næsten magisk skær og udnytter både naturligt lys og skyggerne fra røgskyerne efter bombenedslag med stor effekt. Og så er lydbilledet betagende ærligt – stort set helt uden underlægningsmusik, hvilket styrker både den bittersøde krigshandling, men så sandelig også det tekniske aftryk. Skuespillerne trives i Robert Wises veldisponerede iscenesættelse. James Mason er skøn udi det underspillede sammenbidte, der dog er til at lokke ét lille smil af henimod slutningen. James Mason balancerer også sin birolle som den legendariske Erwin Rommel virkelig raffineret... blandt andet fordi, han (og hans undersåtter) får lov til at tale tysk gennem hele filmen! Den allerfineste præstation står Robert Newton for som den bekymrede, hjertelige Tom Bartlett, der med blanke øjne har mange fine snakke med sin tidligere elev i skyttegravenes tusmørke.

General Rommel (James Mason) er fast besluttet på at nå Cairo og Suez, men Tobruk ligger bag hans front og truer hans forsyningslinjer. Den australske 9. division skal holde byen i to måneder, selvom dem med magt godt ved, at det bliver næsten umuligt. Den skotske kaptajn Tammy MacRoberts (Richard Burton) overtager et uprøvet australsk kompagni, hvis mænd forekommer ham udisciplinerede. Han styrer dem hårdt, og i begyndelsen opstår der spændinger mellem ham og soldaterne. MacRoberts opdager undervejs, at den menige Tom Bartlett (Robert Newton) er hans gamle skolelærer. Bartlett er på flasken og kæmper med sin angst for krigens rædsler, men han insisterer samtidig på at blive ved fronten frem for at blive tildelt et "trygt" kontorjob ved fronten.