Blood Alley (1955)

Det er ikke kun CinemaScope-formatet, der gør William A. Wellmans "Blood Alley" bred og imposant. Også farvesystemet WarnerColor og – ikke mindst – væg til væg-underlægningsmusikken af Roy Webb bidrager til det svulmende udtryk, der nok er teknisk forfinet, men som ikke er helt fænomenalt vægtet.

Stort slået op altså på alle måder, men betydeligt mindre tilfredsstillende end mange bedre og mere stilistisk fuldendte Wellman-film. Der er ganske enkelt ikke overladt ret meget til fantasien, alt imens det brovtende og karikerede skuespil er serveret stort set uden dynamik og tonalitet (kæresterierne mellem Wayne og Bacall savner helt tænding.) Samtidig er de mange kinesiske biroller ypperligt komisk præsenteret med tåbelige "chinglish" replikker. Filmen henter sine fedeste energier i de flotte CinemaScope-billeder og i en række fine sekvenser om bord på den bedagede hjuldamper.

Den amerikanske handelskaptajn Tom Wilder (John Wayne) er blevet holdt fængslet af kinesiske kommunister i et par år, før han med hjælp fra en hel kystlandsby flygter og skal sejle hele landsbyens befolkning på en gammel hjuldamper til Hong Kong gennem det farefulde Formosasstræde. Her kan han passende – hvis der opstår et roligt øjeblik – gøre sit kantede maskuline kurmageri til landsmanden Cathy Grainger (Lauren Bacall) færdigt. Hun har bagt på kaptajnen længe, men han har fejet hende nådesløst af banen... som et led i en større plan.