Mob Land (2023)

Nicholas Maggio instruktørdebuterer med denne passable genrefilm: "Mob Land" slipper rimeligt udenom de allerværste faldgruber, men manuskriptet er samtidig temmelig (ufrivilligt) komisk omkring stort set alle klichéer – og det bliver i perioder et ret ynkeligt skue.

I Nick Matthews' nydeligt æstetiserede og stemningsfiltrerede fotografering finder "Mob Land" en nødvendig ro midt i kaos. Det er hér, filmen henter det meste af sin ballast, når nu tåbelighederne og stereotyperne samtidig trækker begivenheder og persongalleri temmelig meget ned i dyndet (enkelte af birollerne er decideret ynkelige, døm selv, når mafiaklichéerne tager til.) Og selvom manuskriptforfatteren (= filmens instruktør) tydeligvis har stort kørekort i at forme en genrefilm med samtlige proletardumme replikvekslinger, står "Mob Land" alligevel hæderligt i den samlede bedømmelse.

Familiefaren Shelby Connors (Shiloh Fernandez) kæmper med en diagnose og et medfølgende pillemisbrug, da han lokkes i uføre af sin smart i en far-bror Trey (Kevin Dillon), der mener at have lette penge i kikkerten. Men alt går galt, og snart har Shelby mafiaen efter sig. Her er håndlangeren Clayton Minor (Stephen Dorff) særdeles kold og kynisk, når det kommer til at afregne for ugerningerne – og så kan det meget vel være slut med at se godt ud! I kulissen ser den skrantende lokalsherif Bodie Davis (John Travolta) til. Han er længe om at gennemskue sammenhængen i den betændte affære og kommer nok også for sent til at kunne redde familieidyllen...?