Brudeferden i Hardanger (1926)

Denne fascinerende enkle norske stumfilm forener tidløs kærlighedsdramatik med større end livet-skud af norske fjelde, der tårner sig op på alle sider af den intense handling.

Den unge Marit Skjølte (Aase Bye) bliver som en af de eneste hjemme i det norske, da storfamilien drager mod nye eventyr på amerikabåden i filmens åbningsscene. Hendes forelskelse i nabobonden Anders (Henry Gleditsch) er gengældt, men da han ikke holder sit ord om at vende tilbage i hendes arme efter et par år i USA – i stedet gifter han sig straks efter hjemkomsten med en anden kvinde – pakker Marit sig på sin egen gård i lige dele sorg og hævntørst. Mange år er gået, da vi et stykke inde i handlingen nu følger Marit som ældre kvinde (Gunhild Schytte-Jacobsen). Hun bor alene, men har en datter, der nu vil giftes med gamle Anders' søn. Præget af gammel bitterhed sætter Martit sig imod dette, men måske en dramatisk udvikling alligevel kan bløde hende lidt op...

"Brudeferden i Hardanger" vokser betragteligt gennem de fænomenale og vægtige udendørsoptagelser, hvor bjergene i sig selv spiller statuariske hovedroller midt i den betragteligt mere jordbundne kærlighedsdramatik. Gunnar Nilsen-Vigs fotografering er præget af dynamisk liv og en dyb respekt for evighedens klippebagvægge, mens nærbillederne ofte bringer det menneskelige helt frem i fokus. Og i den både rørende og universelt tidløse fortælling opstår stærke scener af helt igennem eksistenel karakter – særligt henimod den fine slutning.

En vidunderlig vifte af klassiske hovedværker – udvalgt specifikt til de enkelte scener ved filmens tilblivelse og skarpt nyindspillet til filmens restaurering af Bergens Filharmoniske Orkester – tæller store komponister som Dvořák, Svendsen, Grieg, Massenet, Tjajkovskij, Sibelius og Wagner.