A Love to Hide (2005)

    Et fransk bøssepar havner under 2. verdenskrig i nazisternes søgelys, skilles ad og går en uvis fremtid i møde.


    »HISTORIETIME BLOTTET FOR DYBERE INDSIGT«

    Velment indspark i en mindre belyst afstikker af nazisternes udryddelsespolitik under 2. verdenskrig: "A Love to Hide" skildrer bøsseparret Jean (Jérémie Renier) og Philippe (Bruno Todeschini), der kissemisser lidt for åbenlyst og havner i søgelyset. De bliver skilt ad, og det er næppe rosenrøde stunder, der venter – og skæbnerne falder til stor fortrydelse for blandt andre kvinden i midten, den i Jean ulykkeligt forelskede Sara (Louise Monot), der tilmed er jøde...!

     

     

     

     

    Som det kan læses af ovenstående, er "A Love to Hide" nærmest hørmende af mainstreamparfumeret lineær patos. Ikke én eneste scene eller nuance kommer som en overraskelse, og måske er det dét, der har gjort denne tv-film så uhyre populær at dømme ud fra vurderingerne på diverse filmapps! Dog skal det siges, at filmen løfter sig en anelse efter en helt horribel og usammenhængende indledning, men det er omvendt ikke et niveauskifte, der får ret mange tv-skærme til at flimre af glæde.

    Mere end noget andet er det hele drivende sukret fortalt, pakket i evindeligt sovset supermarkedsmusak og formidlet gennem skuespil, der har det virkelig svært i den forudprogrammerede "historietime". Det er ærbart at ville sætte fokus på temaet som sådan, men alle facetter fra de farlige flirts på franske natklubber til grumme afsløringer ovenpå kz-lejrophold oser af krukket massesentimentalitet. I øvrigt er der ca. 0,2 scener fra kz-lejrlivet, selvom det pryder diverse dvd-covers derude.

     

     



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2005, Frankrig, Drama, Krigsdrama, Krig, Romantik, Homoseksuelt tema, Biler på film, Tog på film, Tv-film, 103 min.

    Dansk titel: Un amour à taire
    Instr: Christian Faure Prod: François Aramburu, Laëtitia Bartoli, Pascal Fontanille Manus: Pascal Fontanille, Samantha Mazeras Foto: Svetlana Ganeva Klip: Jean-Daniel Fernandez Qundez Mus: Charles Court
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation