Kajs fødselsdag (1990)

    En introvert pølsemand tager med gutterne på druk- og scoretur til Polen. Her forelsker han sig, men ved den polske kvinde egentlig, hvem han er?


    OPTRÆK TIL SØDME

    Lone Scherfigs debutfilm emmer af skæve indfald og leger lige dele farcepræget og sødmefyldt med bøvertfænomenet midaldrende gutter, der kun tænker på øl, fisse og hornmusik.

     

    Pølsemand i Polen

    Pølsemanden Kaj (Steen Svare) fylder 40 år, og hans (druk)venner hiver ham som en overraskelse af sted på en sejltur til Polen. Her er det meningen, at de – udover at drikke sig fra sans og samling i billig polsk vodka – skal score damer i flæng. Fisserne hænger på træerne i Polen, som en af gutterne fabulerer over.

     

    Gengældte sympatier

    Denne tilgang er ikke umiddelbart noget, der falder den tænksomme Kaj naturligt, men han lader sig alligevel rive med af stemningen. Vel anbragt til langbordssingleparty i Polen (noget, gutterne er kommet tilfældigt med til efter at have mødt en kontaktbureaumand (Peter Gantzler) på færgen), fatter Kaj hurtigt sympati for den hemmelighedsfulde Magdalena (Dorota Pomykala), og kærligheden ulmer. Men ved Magdalena egentlig, hvem Kaj er?

     

    Sød musik opstår...

    "Kajs fødselsdag" fungerer afgjort bedst, når den søde musik opstår mellem Kaj og Magdalena: I scener af ægthed og nærvær imponerer de begge med fin og nuanceret indlevelse (Pomykala modtog en Robert for sin præstation). Havde der bare været mere af dette og færre tumpede optrin og sex- og fuldemandsslagsange – så kunne Scherfigs debut have formet sig som et modent mand søger kvinde i udlandet-drama.

     

    Glider af på ligegyldigheder

    Men nu er filmen fortrinsvis en komedie, og her må det desværre bare konstateres, at mange af scenerne glider af på ligegyldigheder og uinteressante biroller. Også selvom det er forfriskende med de dansk/polsk koproducerede, grænsekrydsende vinde.

     

    Suppe, steg og is

    Der er ret meget musik, der gør handlingen følgeskab – ikke mindst det aparte suppe, steg og is-band til singlefesten, men desværre også (i malplaceret høj grad) i form af underlægningsmusik, der meget ofte er decideret cirkusklovnetoner, der i høj grad gør de tilstræbt (omend periodisk) dramatiske handlingselementer en bjørnetjeneste.

     

    Pressen skrev...
    "Et overraskende kuldslået signalement af en gruppe halvgamle øllede danskere på drukweekend" // "Vaklende Kaj-komik" // "Lyrisk alvor overhaler næsten komikken" // "Jovial eller bare sjusket" // "Grove løjer dominerer" samt "Helstøbt film om den undertrykte mand". ** stjerner i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026