Predator: Badlands (2025)

    En ung såkaldt predator må stå på egne ben i en søgen efter retfærdighed på en ugæstfri planet.


    »FAREFULD FANTASIFÆRD«

    Tematisk sammenhængende film:

    Predator (1987)
    Predator 2 (1990)
    AVP: Alien vs. Predator (2004)

    AVPR: Aliens vs Predator – Requiem (2007)
    Predators (2010)

    The Predator (2018)

    Predator: Badlands (2025)

     

    Der går lidt for meget wonderland og nuttegøj i dette opdaterede indspark i "Predator"-franchisen: Efter en lovende og actionmættet start (ovenpå den lidt for metafysiske intro), begynder en uklædelig komik funderet i "fantastiske" skabninger på en fremmed planet nemlig at tage pusten en del fra denne stort opslåede bolledej. Filmen byder på rimelig overbevisening i de computergenererede (landskabs-)effekter.

     

     

     

     

    Havde det ikke været for filmens vægtige og kapoweffektive eventyractionsekvenser, ville der ret hurtigt være gået metaltræthed i den. "Predator: Badlands" leverer varen udi blafrende genreeffektivitet, især i filmens første halve time og hen over midten. Men det er samtidig svært at fastholde fascinationen, efterhånden som nævnte pladdernutte- og metafysiske overdrev lægger sig som uklædelige tågetæpper over de fremmede verdener.

    En purung såkaldt predator må meget hurtigt lære at stå på egne ben efter en bestialsk nedslagtning i filmens start. Spørgsmålet er, om grønskollingen med det neonturkise "blod" i årerne kan klare mosten på den ugæstfri planet, hvor den søger retfærdigheden. Den får i hvert fald hjælp fra et halveret robotkvindemenneske (Elle Fanning)!



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2025, USA, Action, Eventyr, Science Fiction, Bjerge på film, Fantasi, 107 min.

    Dansk titel: Predator: Badlands
    Instr: Dan Trachtenberg Prod: John Davis, Brent O'Connor, Ben Rosenblatt, Marc Toberoff, Dan Trachtenberg Manus: Patrick Aison Baseret på: karakterer af Jim Thomas og John Thomas Foto: Jeff Cutter Klip: Stefan Grube, David Trachtenberg Mus: Sarah Schachner, Benjamin Wallfisch
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation