Skinheads USA (1993)

    Et dokumentarisk blik på en amerikansk nynazistisk gruppering, der har et godt tag i den lokale ungdom.


    »HEILENDE "HYGGEKLUB"«

    Det er ikke for sjov, hvad der foregår i en fremmedhadende, nynazistisk gruppering et sted i USA i 1993. Her heiles der foran store hagekorsflag, mens der kigges pseudoromantisk på vhs-film med Adolf Hitlers "gode gamle" taler.

     

    Ofte tager nynazisterne på "ekskursion" i forsøget på, gennem blandt andet demonstrationer, at overbevise den lokale ungdom – primært helt unge drenge og teenagere – om, at fremmedhad og al magt til den hvide race er vejen frem. Og dét har de ret stor succes med! Inde i folden hjemme i privaten hos grupperingens "fører" har de unge mænd det som blommen i et æg. Hér har de endelig fundet dét fællesskab, som hverdagen i øvrigt ikke kunne byde på.

     

     

     

     

    I bedste HBO-dokumentarformidling er "Skinheads USA" fortalt uden ret meget unødvendigt omsvøb, men de tre kvarter hér ejer alligevel ikke helt dén blodsugende ægthed og wauweffekt, som kunne forventes.

    I glimt står de outreret frastødende handlinger fra grupperingens hverdag hårrejsende nærværende, og en hovedrysten breder sig. Men ekstremfascinationen udebliver.



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1993, USA, Dokumentar, Biografi, Teenagere, 45 min.

    Dansk titel: Skinheads USA: Soldiers of the Race War
    Instr: David Keane Prod: David Keane Manus: David Keane Foto: Mark Morris Klip: Andrew McCracken
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation