The Descent: Part 2 (2009)

Sammenhængende film:

The Descent (2005)

The Descent: Part 2 (2009)

Faktisk en opgradering i forhold til den ellers ganske habile 1'er: "The Descent: Part 2" leverer sin gyservare så effektivt, ufiltreret og lige på og hårdt, at ingen gåsehud på (blege) ben efterlades urejste.

Den eneste overlevende fra en helvedes-veninde-opdagelsetur i et enormt grottesystem tvinges tilbage i dybet af myndighederne. De tror nemlig ikke på hendes historie om monstre i mørket, så kvinden må pakke traumerne af vejen for endnu engang at bestige trappen direkte ned i helvede.

Hernede i det absolutte mørke kan klaustrofobien let få overmagten. Ganske vist er delegationen udstyret med både pande- og lommelygter, men når lyskeglerne flakker rundt mellem klamfugtige klipper sker det ofte, at noget uønsket og særdeles farligt pludselig synes...

2'eren er stort set fritaget for både (veninde)fnidder og fyldstoftsintriger i det hele taget. Det er befriende tæt på at spejle mødet med eventuel egen indre frygt, sådan som de sagesløse mennesker klemmer sig gennem snævre klippespalter og hører gustne lyde længere inde i det ubestemmelige dyb.

Møderne med de underjordiske, blinde "indavlede albinoer" rammer virkelig plet, fordi skildringen spiller så meget på sanserne – dét at skulle være absolut stille for ikke at blive opdaget. Alt imens mørket "brager" demonstrativt i sin tykke uhygge.

Skuespillet er ikke filmens primære force. Enkelte trængt op i en krog-frygtscener er dog flot ramt. Her er heldigvis af og til levnet plads til ovennævnte iboende "indre lydbillede", hvilket er nødvendigt for at køre dette stærke frygttema ordentligt i stilling.