Des (2020)
Da skotten Dennis "Des" Nilsen arresteres i 1983, viser han sig at have myrdet en lang række unge mænd gennem længere tid.
VIRKELIGHEDENS RÆDSLER
Ypperligt genkendeligt britisk: "Des" er en veldrejet, men også lige tanden for kantslebet miniserie om virkelighedens rædsler, som de udfolder sig i 1983, da skotske Dennis "Des" Nilsen anholdes af politiet.
Toppen af ligbjerget
Det viser sig, at de rester af menneskeknogler, der har stoppet hans afløb, kun er toppen af "ligbjerget" – og Des (David Tennant) genfortæller nu beredvilligt (og typisk seriemorder-stolt) sine ugerninger. Mindst 15 unge mænd har han slagtet (og parteret) gennem årene.
Politikorps i knibe
Det er nu op til politikorpset at få fastlagt ofrenes identiteter. De har i forvejen et forklaringsproblem i lokalbefolkningen: Hvorfor har de ikke opdaget Nilsen noget før? Samtidig har en journalist kastet sig over at skrive en biografi om Nilsen og mødes med ham i fængslet.
Ingen varige aftryk
Samlet kører miniserien med 144 min. kun som en fuldvoksen spillefilm, og det er også lige, hvad den valgte form og formidling kan trække. For selvom der er smæk over David Tennants kliniske seriemorderportræt, er der ikke meget andet ved instruktør Lewis Arnolds Time (2021) iscenesættelse, der afsætter varige læbeaftryk.
Letløbende, forudsigeligt
Det er letløbende, men det er også for forudsigeligt, og der kunne have været ønsket blot en anelse mere vildskab i både skuespil og indpakning.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2020, Storbritannien, Krimi, Drama, Seriemordere, Biografi, Homoseksuelt tema, Fængselsfilm, Biler på film, 144 min.
Dansk titel: Des- David Tennant (Dennis 'Des' Nilsen)
- Daniel Mays (DCI Peter Jay)
- Jason Watkins (Brian Masters)
- Barry Ward (DI Steve McCusker)
- Faye McKeever (Linda Jay)
- Jonathan Coy (Prof. David Bowen)
- Cal MacAninch (Neil Sinclair)
- Ross Anderson (Douglas Stewart)
- Tony Way (Mike Cattran)
- Pauline Turner (Elizabeth Sinclair)
- Andrew Woodall (Dr. Hardy)
- Beth Goddard (Frances)
- Ken Bones (Judge Croom-Johnson)
- Ron Cook (DSU Geoff Chambers)
- Bronagh Waugh (Charlotte Proctor)
- Jay Simpson (DS Chris Healey)
- Chanel Cresswell (Lesley Mead)
- Laura Elphinstone (Tilly)
- Silas Carson (Russell Cavendish)
- Jamie Parker (Allan Green QC)
- Pip Torrens (Ivan Lawrence QC)
- Stuart McQuarrie (Ronald Moss)
- Gerard Horan (Comm. Gerald Lookwood)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation