Blood Money (2017)

Når vi kender dét niveau, gyserinstruktør Lucky McKee kan ramme med perler som bl.a. May (2002) og The Woman (2011), må "Blood Money" siges at stikke noget uheldigt ud i filmografien.

Delikate rammer

Rammerne er ellers både delikate og potentielt æggende: Et trekantsdrama med et twist mellem høje bjerge, vide, vilde floder og store skove. Her er det unge trekløver Victor (Ellar Coltrane), Lynn (Willa Fitzgerald) og Jeff (Jacob Artist) sammen af sted på gummibåds(u)hygge.

Intensiteten stiger

Hvis ikke spændingerne imellem dem var intense i forvejen (ikke mindst seksuelt betændt), bliver de det snart. Lynn finder nemlig en sending tasker fyldt med 100-dollar-sedler (dem har vi allerede i anslaget set blive smidt ud af et fly af Mr. Miller (John Cusack)).

En kvinde på en mission

Miller er nu på jagt efter sin bytte på landjorden og skyr ingen midler. Omvendt er særligt Lynn (kvinden i midten) meget determineret: Hun vil have alle pengene for sig selv, og hun vil gå meget langt for at lykkes med det forhavende! Bl.a. er hun dygtig til at manipulere "sine" mænd – også Mr. Miller.

Hvorfor så ubehjælpsomt?

Lucky McKee kommer mærkværdigt skævt ind på stort set alle aspekter af "Blood Money". Hvorfor forekommer filmen så unødvendigt ubehjælsom i perioder? Det gælder både i det tekniske og i særdeleshed i formidlingen af Jared Butler og Lars Norbergs manus.

Kikset underlægning

Underholdningsværdien ligger efterhånden udelukkende i at fnyse ad den ret håbløse udvikling, der også smitter noget (men ikke ødelæggende) af på skuespillet. De lækre naturomgivelser kan ingen dog rokke ved, og de tilfører en vis tiltrængt autenticitet – i hvert fald, når de en sjælden gang optræder uden Matt Gates' kiksede underlægningsmusik eller en af de i alt fem popsange.