Frankenstein (2025)
En kompromisløs videnskabsmand skaber et monster ved at give en død mand nyt liv. Men eksperimentet går grueligt galt.
"EVEN UDEN TYR"
Anmeldte film om Frankenstein:
Frankenstein (1931)
Bride of Frankenstein (1935)
Young Frankenstein (1974)
Frankenstein Unbound (1990)
Mary Shelley's Frankenstein (1994)
Svulmende, grænsende til det kunstigt stivnende showoff-fortolkning af Mary Shelleys klassiske "Frankenstein"-fortælling. Den altid episk funderede mexicanske instruktør Guillermo del Toro har hér tilmed selv skrevet manuskriptet.
Eksperimentet, der gik galt
Videnskabsmanden Victor Frankenstein (Oscar Isaac) fortæller – i lange tilbageblik – en is-forlist dansk kaptajn (Lars Mikkelsen) historien om dét eksperiment, der endte med at gå grueligt galt.
Den hovmodige videnskabsmand
Dr. Frankenstein blev for hovmodig, da han fik den fikse idé at vække en død mand til live. Det blev til et nådesløst og ukontrollerbart monster... og dette monster jagter nu videnskabsmanden og har fundet ham på isen ombord på den danske kaptajns skib.
Begynder lovende
Filmen begynder egentlig ganske lovende og som et rigtigt eventyr: De første ca. 30 minutter emmer af noget af det rigtige, når del Toro bringer det historiske sejlskib, den isnende øde ørken og det mystisk kappeklædte monster i svingninger.
Fornuftigt i stilling
Også skildringen af Victor Frankenstein som teenager (Christian Convery) underlagt den strenge, ikke-elskende far Leopold (Charles Dance i filmens bedste præstation) kører denne dugfriske "Frankenstein"-fortolkning fornuftigt i stilling.
Ubrugeligt grim cgi
Men det er alt for lidt at omfavne, når resten af de 149 minutters spilletid reelt er "even uden tyr". Snart drejer del Toros fortolkning nemlig ind ad et blindspor, der allermest hylder metafysisk tåge pakket i ubrugeligt grim cgi, og hvor det nærværende drama helt forsvinder i det fimsede – og end ikke diverse jordnære intriger rigtigt kan løsne denne deroute.
Meget at sidde model til!
Det er meget at sidde model til i så lang tid! Især fordi det visuelle udtryk tager så kunstig en drejning, og fordi lydbilledet er iknætvingende dominerende med Alexandre Desplats kedelige og ukarakteristiske musik spartlet ud over det hele.
Set med danske briller...
Set med danske briller er det selvsagt festligt med både Dan Laustsen som cheffotograf og en lille håndfuld danskere på rollelisten (ud over Lars Mikkelsen møder vi en überanonym Nikolaj Lie Kaas samt Joachim Fjelstrup) – og alle danskere taler dansk!
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2025, USA, Drama, Fantasi, Gyser, Historie, Skibe på film, Børn på film, Teenagere, 149 min.
Dansk titel: Frankenstein- Oscar Isaac (Victor Frankenstein)
- Jacob Elordi (The Creature)
- Christoph Waltz (Harlander)
- Mia Goth (Elizabeth / Claire Frankenstein)
- Felix Kammerer (William Frankenstein)
- Charles Dance (Leopold Frankenstein)
- David Bradley (Blind Man)
- Lars Mikkelsen (Capt. Anderson)
- Christian Convery (Young Victor Frankenstein)
- Nikolaj Lie Kaas (Chief Officer Larsen)
- Joachim Fjelstrup (Dr. Udsen)
- Ralph Ineson (Prof. Krempe)
- Peter MacNeill (Professor Maurus)
- Santiago Segura (Prisoner)
- Sharon Canovas (Looter)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation