How Deep Is Your Love (2025)
En gruppe forskere monitorerer ukendte arter i havdybderne, samtidig med at klimaforandringerne konfereres.
ARTERNES (NYE) OPRINDELSE
(Visuelt) fascinerende dokumentarisk indblik i havdybdernes endnu uudforskede arter. Et indblik, der tydeliggør og perspektiverer farerne ved dybhavsminedrift. Dokumentarfilmen følger en række forskere, der fra deres monitorer på projektskibet med forståelige julelys i øjnene møder helt nye arter, der endnu ikke har et navn eller en bestemmelse.
Kælent søvndyssende
Særligt medrivende er netop sekvenserne, hvor dybhavskameraet afsøger evighedens mørke, mens andre dele af dokumentaren opleves meget mere tunge og en kende moralsk ladede – særligt som følge af den gennemgående (mærkværdigt valgte) kælent søvndyssende/messende kvinde-fortællerstemme (instruktøren selv), der sætter vor tids klimaudfordringer (unødvendigt overforklarende) på spidsen.
Har en mission
Som dokument på klimaforandringerne har ”How Deep Is Your Love” en mission, der helt sikkert også kan bruges i undervisningssammenhæng, men dokumentaren er langt mere interessant i sit arts- og evighedsperspektiv, der med fordel kunne have være mere dominerende i denne fremstilling. Ud over at lægge stemme til og instruere, står Eleanor Mortimer også for fotograferingen.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2025, Storbritannien, Dokumentar, Dyr på film, Skibe på film, 100 min.
Dansk titel: How Deep Is Your Love- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation