Dog Soldiers (2002)

Reelt set er britiske "Dog Soldiers" en komedie, men dét er der ikke nogen, der fortæller noget om, når hunden så at sige skues på hårene. Det skulle da lige være salgslinjen fra en samtidig anmeldelse: "A bitch of a werewolf movie". Denne genreopdagelse vil for nogen helt sikkert betyde lidt af en skuffelse i mødet med den proklamerede varulvegyser.

Der er noget om myterne

En gruppe kække og smart-i-en-camouflagedragt-fart-soldater er på øvelse i det skotske højland. Her står det hurtigt klart, at der er noget om myterne... at der heroppe hersker nogle væmmelige bæster, der nemt kan flænse indvoldene fri af bugen. Det er varulvenes mekka, og de viser ingen nåde!

En kultfilm

Noget af det, der har gjort "Dog Soldiers" til en kultfilm, er uden tvivl den übersmarte lavbudgets-fortællestil, der i grynede (og fra 16- til 35mm-opblæste/grimme) billeder hylder B-filmkulturen. Læg hertil den ekstreme klipning, der overgår selv den vildeste musikvideo eller reklamefilm i tempo (hvilket ind imellem er direkte ubehageligt at kigge på.) Og så er der de kiksede mekaniske effekter, der skal forestille "ægte" varulve, og den friske spillestil...

Ikke uhyggelig

Det kunne alt sammen have været nyttige genrepust og -virkemidler fra varme varulvemunde, hvis ikke hele denne æltedej havde været så skingert og ensidigt kaotisk gestaltet. Lagt i hænderne på instruktør, manusforfatter og klipper Neil Marshall opnår filmen aldrig en reel kerne af substans, og skræmmende (i gyserforstand) er "Dog Soldiers" i hvert fald ikke... på nogen måde.