Towing (1978)

    To smækre babes sætter sig for at stoppe et firma, der spekulerer i at fjerne lovligt parkerede biler for at score kassen.


    SKINGER D-FILM

    Tilnærmelsesvis dårlig, at det bliver muntert: "Towing" er et par niveauer under selv de mest primitivt strålende B-film. Men tids- og bilbillederne efterlader et vist snasket oliespor, ligesom senere mere kendte skuespillere hér kan opleves i tidlige lilleputroller, blandt andre Joe Mantegna.

     

    Alletiders idé

    Et gustent Chicago-vejhjælpsfirma har fået alletiders idé: Bugsér alverdens lovligt parkerede biler og kør dem hjem til firmaet – ejeren får først sin bil, når han har betalt et gebyr. Det er da smart?

     

    Alle metoder tages i brug

    Dog griber virksomheden efterhånden  meget om sig, at lokalmiljøet må svare igen. To babes (herunder Lynn spillet af ingen ringere end Lolita fra Lolita (1962)) sætter sig således for at stoppe firmaet, og mange kreative metoder tages i brug – herunder en skarpladt riffel vendt mod bugseringslastbilen midt i storbyen.

     

    Kønt er det ikke...

    Manuskriptet er ikke-eksisterende, skuespillet überskingert, teknikken helt igennem amatøragtig... og så er "Towing" nærmest konstant underlagt Martin Rubinsteins "porno"-musik, komplet med en "sød" titelmelodi med kvindestemmer. Kønt er det på ingen måde, men i retning af lidt farcesjov- og ballade kan der risikere at opstå enkelte "finurlige" optrin.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1978, USA, Komedie, Farce, Biler på film, 85 min.

    Dansk titel: Towing
    Instr: Maura Smith Prod: Frederick A. Smith Manus: Maura Smith Foto: Jack L. Richards Klip: Bernard Caputo Mus: Martin Rubinstein
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation