The Order (2024)
En kriseramt FBI-agent infilterer en racistisk sekt, der røver og dræber efter forgodtbefindende.
STÆRKE STEMNINGER
Den australske Snowtown (2011) og Nitram (2021)-instruktør Justin Kurzel giver den hér amerikansk gas med en krimi baseret på virkelige hændelser: "The Order" er historien om FBI-agenten Terry Husk (Jude Law), der i 1983 mistænker en racistisk sekt for at stå bag både røverier og mord.
En fælles sag
Nærmere bestemt en white supremacy-gruppe, der praktiserer en no/nonsense-politik, der er til at forstå. Når de således har røvet et par banker eller pengetransporter, kan de med "god samvittighed" samles og tale en fælles sag imod alt, der ikke er hvidt...
Lidt i bagagen
Terry Husk har selv lidt i bagagen – dog ikke racisme. Men han er både på flasken (har vi set den før?) og har knas i familielivet (eller dén?). Han får hjælp af den lokale nybegynderbetjent Jamie Bowen (Tye Sheridan) og snart også et større hold FBI-agenter, men opgaven viser sig alligevel yderst farefuld.
Iknæsænkende smukt
Justin Kurzel evner desværre ikke at dirigere sin ambitiøst orkestrerede krimi, så takten holdes. Det former en intens, men også haltende filmoplevelse, der er stærkest, når stemningerne ikke dikteres – som det fx er tilfældet i de iknæsænkende smukke bjerglandskabs-scener, der ovenikøbet ofte er fritaget for underlægningsmusik! Hér lykkes filmen mesterligt.
Overforklarende
Langt mere problematisk står den efterhånden vægtigere skildring af racismesekten, hvis unge superpsykopat Bob Mathews gestaltes med –om ikke andet – stor glathed af Nicholas Hoult. Hér fejler manuskriptet i sine overforklarende og samtidig unødvendigt fordummende ekstremiteter, der ofte bliver ufrivilligt komiske.
Stærke stemninger
Se filmen for de stærke stemninger og den i hvert fald periodiske mådeholdenhed – og for en skøn, afmålt og næsten helt perfekt præstation af Jude Law.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2024, USA, Krimi, Drama, Thriller, Biler på film, Bjerge på film, Børn på film, 116 min.
Dansk titel: The Order- Jude Law (Terry Husk)
- Tye Sheridan (Jamie Bowen)
- Nicholas Hoult (Bob Mathews)
- Victor Slezak (Richard Butler)
- Bradley Stryker (Sam Stinson)
- Phillip Forest Lewitski (David Lane)
- Philip Granger (Sheriff Loftlin)
- Daniel Doheny (Walter West)
- David LeReaney (Donald Lane)
- Marc Maron (Alan Berg)
- George Tchortov (Gary Yarbrough)
- Sebastian Pigott (Bruce Pierce)
- John Warkentin (Hotel Receptionist)
- Rae Ferrer (Bank Teller)
- Alison Oliver (Debbie Mathews)
- Jurnee Smollett (Joanne Carney)
- Chantal Perron (Jean Craig)
- Gordon Rix (FBI Agent)
- Kurtis Sanheim (SWAT Team Member)
- Kealey Storrs (FBI Agent)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation