Dwaj ludzie z szafa (1958)

Denne kvarterlange kortfilm skabte Roman Polanski, mens han endnu som 25-årig studerede på filmskolen i Łódź. Det er absurd og aparte, det, der udspiller sig i sort/hvide, dialoge happenings, men det er samtidig ret godt camoufleret samfundskritik.

To voksne mænd går i land – bogstaveligt talt – bærende på en stor kommode med et spejl i midten. På stranden danser de kækt rundt (er de klovne?), siden bærer de kommoden med sig videre ind i byen. Men modtagelsen er alt andet end kærlig.

Faktisk bliver mændene både hånet og banket (af blandt andre Polanski selv i en lille optræden), inden de atter bærer kommoden med sig til havs. Mulig morale: Ingen i det polske samfund anno 1958 var interesserede i (to) aparte mænd og især ikke, hvad der mon kan gemme sig i kommoden... den bliver aldrig åbnet.

"Dwaj ludzie z szafa" var den første af Polanskis kortfilm, der opnåede biografdistribution. Og hvem, der end må have oplevet den på det store lærred i 1958, må have noteret sig et par glimt eller flere af dén legesyge og idérigdom, der senere kom til at præge instruktørens spillefilm.

De komisk funderede løjer, med klovnede, kiksede og øretæveindbydende gøglere suppleres med rå, kontant afregning, der næsten giver kortfilmen et krimitwist. Særligt da dén bande, Polanski er medlem af, dræber en kattekilling og senere kaster rundt med den.