Lock-Up: The Prisoners of Rikers Island (1994)

Denne HBO-dokumentar skildrer med solid og smittende ærlighed dagligdagen på det store Rikers Island-fængselskompleks i New York. Filmet i 1992 er dokumentaren i høj grad et billede på sin tid og nogle af de store udfordringer, der fulgte med perioden, herunder aids-syge, der meget vel kan komme til at dø bag tremmer.

Renset for dikterende holdninger

Fortællestilen er renset for dikterende holdninger til både fængslinger, skæbner, domme, seksualiteter og meget andet. Dokumentaren glider lydefrit – og musikfritaget – ført af koinstrukør Jon Alperts håndholdt autentiske kamera (og spørgelyst). Det er således med oprigtigheden i førersædet og som sådan smittende.

Vidt omkring

Vi kommer vidt omkring på fængslets enorme område, men filmen er ikke kun interesseret i lokaliteter, men også skæbner. Blandt de grupperinger, der er fokus på, er general population, kvindeafsnittet, hvor mange står for at skulle føde, afdelingen for homoseksuelle mænd – og en særskæbne i form af dén mand, der tilsyneladende skal dø i fængslet med sin fremskredne aids-sygdom.

Fortrolighed

Ret hurtigt opbygges en fortrolighed i autenticiteten. De filmede virker komfortable, og det skaber et sjældent set oprigtigt blik på dét drama, det er at befinde sig bag tremmer. Også fængselsbetjentene har roller i dokumentarismen, som de guider kameraet rundt mellem de nedslidte, usle og stærkt klaustrofobiske afsnit og celler.