Still of the Night (1982)

Blandt Robert Bentons blot 11 spillefilm som instruktør er der hér grund til at skærpe sanserne: For "Still of the Night" er nemlig langt bedre end sit rygte og er – uden sammenligning i øvrigt – kvalitetsmæssigt på linje med Bentons Places in the Heart (1984) og Nobody's Fool (1994).

Newyorkerpsykiateren Sam Rice (Roy Scheider) kommer i krydsild, da en af hans tidligere patienter findes myrdet. En politimand er på sagen, men Rice har tavshedspligt. Samtidig melder den stille, sarte og attraktive Brooke Reynolds (Meryl Streep) sig uanmeldt på Rices klinik. Det viser sig, at hun var afdødes elskerinde, og det er svært for Rice at holde sig fra den smukke kvinde. Men en muligvis velbegrundet tvivl melder sig: Kan hun have noget at gøre med mordet?

Plottet tager måske ikke ligefrem skyhøje kegler for en egentlig nytænkende originalitet, men i Robert Bentons yderst afmålte og nærmest bare strejfende, kærtegnende iscenesættelse former "Still of the Night" sig til gengæld overraskende elegant. Scenerne centreret om den højspændte auktion og alt det, der foregår bag kulissen, er filmens absolutte adrenalinhøjdepunkt. Her er det hele timet til perfektion i en neglebidende effektivitet.

Særligt lydbilledet er en vinder: Lige dele reallydenes "tavse" omfavnelse og periodisk dramatiseret lyddesign i form af vindens hylen suppleret med en udefinerbar, mørk undertone. Men først og fremmest er her bare stille – i en generel dyrkelse af nærværet.

Meryl Streep er vidunderlig som den blide Brooke og præsterer med dyb indlevelse i den sammensatte rollefigur og de store følelsesmæssige prøvelser, som mødet med Sam Rice skal vise sig at sende hende ud i.