Alien: Romulus (2024)

Sammenhængende film:

Alien (1979)
Aliens (1986)
Alien3 (1992)
Alien Resurrection (1997)
Alien: Covenant (2017)

Alien: Romulus (2024)

Det har været længe på rumrejse og bliver endelig indfriet: Ønsket om, at "Alien"-franchisen ville vende tilbage til rødderne og vige væk fra de metafysisk mudrede opstød, som den ellers har stået på med Alien: Covenant (2016) og tidligere den delvist "Alien"-sammenbundne Prometheus (2012).

Ridley Scott har overladt "Alien"-instruktørstokken til den action- og gyserduelige Fede Alvarez (det er ham med blandt andet Don't Breathe (2016)), og det er der kommet en velsmurt og genrebevidst sci-fi-gyser ud af. "Alien: Romulus" leverer varen!

En lille gruppe groft udnyttede rumkolonister lykkes med at stjæle et rumfartøj og dermed slippe væk fra tilværelsen uden fremtid. Men da de beslutter sig for at se nærmere på et i intetheden forladt rumskib, viser det sig snart, at der er kryb i vente! Herinde kommer og går tyngdekraften, men kan dette mon vendes til en fordel, når kampen mod krybene (og tiden) for alvor sætter ind?

Det er virkelig skønt endelig at være tilbage i en form(givning), der udnytter det fjerne univers og dets uendelige muligheder for at forsvinde for evigt – med eller uden monsterslim omkring sig. Udnyttelsen er stærkest og mest tro mod den oprindelige film fra 1979, efter at kolonisterne er stævnet ud i evigheden og entrer det forladte rumskib. Dybdeperspektivet ind i det mørke skibs hemmeligheder vækker hér forbilledligt urfrygten.

Senere går der lidt for meget ekstremisme i gyset, der sine steder kopierer den oprindelige films ideer og stemninger lidt for meget – uden overhovedet at have samme evne til at forme angstens svedperler gennem helt subtile greb.

Fede Alvarez synes indimellem mere interesseret i at fylde pladen ud for enhver pris, i hvert fald drukner noget af den fine opbygning i bulder og brag – meget langt fra 1979'erens (lyd)balance. Men der er ingen tvivl om, at der med "Alien: Romulus" er lagt en vigtig grundsten i forhold til at vende tilbage til rumgys-rødderne. Blæst bagover i to timer – dét er du i hvert fald!