The Lords of Salem (2012)

Rob Zombies hekseløjer har hverken kosteskaft eller børster: "The Lords of Salem" emmer i de bedste scener af en form for forhistorisk kvindevanvid, men filmen som hele er både overtændt (for meget brænde på bålet) og overfortalt (for mange visuelle svinkeærinder og for ekstremt lydniveau).

Zombies evige hovedrolleindehaver (egen viv, Sheri Moon Zombie) er den sagesløse radiovært Heidi Hawthorne. Hun erfarer på den hårde måde, hvad tonerne på en mystisk vinylplade gør ved hende (og i øvrigt alle andre kvinder, der oplever musikken.) Snart har Heidi og co. påtaget sig århundreders heksehelvede, idet musikken vækker traumerne til live.

"The Lords of Salem" kan sammenlignes med en tilkalket elkoger, der syder og bobler, til alt vandet er fordampet, og kedlen er tørret ud. Anden saft end det skoldhede vand skal der ledes længe efter. Ikke ret mange af de ekstreme begivenheder sparker røv – undtagelsen er den fede intro og små indspark af nutidigt hysteri, særligt da Heidi opdager vanviddets epicenter i en lejlighed i egen opgang.

Produktionsdesignet og scenografien er hér ganske (u)lækkert, og det mærkes, hvad filmen kunne have været, hvis besøgelsestiden over hele linjen havde været langt bedre kendt.