City of the Living Dead (1980)

    Helvedes porte er åbnet, og en journalist kæmper en ihærdig kamp for at få dem lukket igen... men der er dødsgennemtræk!


    »EN SVINGOM MED DØDEN«

    "City of the Living Dead" regnes generelt som Lucio Fulcis bedste film og er i hvert fald den, de fleste nævner først, når den italienske B-gyserinstruktør nævnes i festligt filmlag. Og der er da også antræk til det vellykkede i historien om dét helvede, der åbner sig, da en New England-præst begår selvmord. Helvedets porte åbner sig bogstavelig talt, og det er nu op til bl.a. en ivrig journalist at få dem lukket igen, men dét skal vise sig både vanskeligt og potentielt dødbringende...

     

     

     

     

    Filmen afviger ikke en tøddel fra Fulcis gennemsnitsstil: Ekstremiteterne i billede og særligt lyd er de samme, og det er en skinger og overstyret måde, der kræver, at bølgelængderne forsøges fintunet. Lykkes det, ligger belønningen lige for. Her er masser af finurlige sidespring ind i en både makaber og überovernaturlig verden, der kulminerer i levende begravet-sekvensen – filmens afgjort bedste.

    Nogen afbalanceret, endsige medrivende filmoplevelse er "City of the Living Dead" kun i glimt. Den sædvanlige primitive dubbing og et skuespil, der generelt er på det jævne, kører hurtigt herlighederne i sænk.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026