When a Stranger Calls Back (1993)

Sammenhængende film:

When a Stranger Calls (1979)

When a Stranger Calls Back (1993)

Instruktør Fred Walton kunne nok godt have takket nej til denne tv-2'er: 14 år efter den svært efne og stemningsfulde biograffilm kom en efterfølger, der har en lille klynge gengangere blandt skuespillerne, men som ellers er med friske kræfter.

Tv-efterfølgeren ejer reelt ikke mange promille af den oprindelige films uhygge og udtalte evne til at bringe stemninger til live. De "kunstneriske" opsving er begrænset til nogle ganske få uhyggelige scener, der trods alt er rimeligt opfindsomt drejet. Skuespillet er håndtamt, manuskriptet kantet og visionsløst, typerne utroværdige og indstuderede. Dana Kaproffs synthunderlægning er af den enkle, stemningsmættede slags. Mest virkningsfuld i starten, hvorefter den vander ud.

Den unge babysitter Julia Jenz (Jill Schoelen) har netop overtaget ansvaret for et par krøltoppe, da det banker på døren i den fremmede villa. En mand vil låne telefonen, men Julia vil ikke lukke ham ind. Hun tilbyder ham at ringe efter hjælp til hans angiveligt forulykkede bil, men herfra bliver terroren langsomt, men sikkert mere konkret – og det ender fatalt...

Fem år senere er terroristen på banen igen, og babysitteren kontakter i desperation politiet, der dog kun har hån til overs for hendes forklaring... lige indtil en kvindelig specialist kommer på banen. Det er Jill Johnson (Carol Kane) fra den første film, og hun har oplevet lignende terror på egen krop og psyke!