Patriots Day (2016)

Mark Wahlberg er Boston-drabsbetjenten Tommy Saunders, der tager en tjans som sikkerhedsvagt under maratonafviklingen i Boston. Og så detoneres der ellers bomber, og helvede er løs! Ikke længe efter iværksættes en storstilet jagt på gerningsmændene...

Blot tre år efter det virkelige livs terrorhandling mod det traditionsbundne maratonløb i Boston, skabte storfilmsinstruktøren Peter Berg en episk dramatisering af begivenhederne. Og lad det være sagt med det samme: "Patriots Day" har decideret patoslår i skoene. Det er egentlig til at få øje på tidligt i filmen, allerede før dramaet for alvor tager fart – men du milde, hvor går det snart over gevind, grundigt suppleret af urklassisk selvsmagende amerikansk patriotisme (titlen forstærker selvsagt dette faktum.)

"Patriots Day" væver både skurke og helte ind i hinanden, mens "violinerne" bruser. Således følger vi både Tommy, hans nærmeste overordnede, en FBI-agent med magt, Tommys lillemor derhjemme... og skurkene på flugt! Der er nok at holde styr på, men for en sikkerheds skyld tegnes rollefigurerne så ekstremt sort/hvidt op, at der overhovedet ikke kan være tvivl (for selv den mest langsomtopfattende) om noget som helst. Det er virkelig både ufrivilligt komisk og helt igennem grotesk.

Tilbage er reelt den blotte fremdrift i den alt andet lige betændt actionfyldte plotstruktur. Hér er underholdningen sikret, i hvert fald i de mest actionmættede sekvenser. I øvrigt siges der "I love you" et hav af gange – på et niveau, så det skriger til himlen. Skuespillet er præget af de skrevne roller, der, selvom de læner sig 1:1 op ad virkelige personer, er skudt pletvis virkelig dumme replikker og situationer i skoene. John Goodman udfylder en af karrierens mest fejlcastet ligegyldige (og ekstremt sminkede) biroller som politimanden Ed Davis.