Dead End (2003)

Dette fransk instruerede, skrevne og (ultra lavbudgets-)finansierede gys udspiller sig i USA med amerikanske skuespillere – og filmen blev en kæmpe succes på hjemmevideomarkedet. Det er historien om familien Harrington, der juleaften er på vej til familiehygge som så mange år tidligere.

Men netop dette år har daddyen Frank (Ray Wise) egenrådigt taget beslutningen om at tage en "genvej", og dét kommer de alle fire til at fortryde. Snart står det nemlig klart, at den mørke landevej er både endeløs og fyldt med skumle farer, der meget vel kan ende med at koste dem livet.

"Dead End" er en særdeles syret roadmovie: Meget af handlingen udspiller sig i familiebilen, hvor vi også erfarer, at familien Harrington ikke er den mest velfungerende. Det fyger gennem luften med eder og sarkasme, men de bliver alligevel tvunget til i hvert fald at forsøge at samarbejde, efterhånden som uforudsete – og potentielt livstruende – begivenheder bremser dem, og de må stige ud i mørket...

Det er herligt uortodoks gyserunderholdning, der ikke er bleg for at blande stemningerne, så også et komisk fundament titter frem mellem de tiltagende blodige begivenheder. Her er Lin Shaye allerbedst og formidler skiftet fra emsig familiemor til ... hvad, hun nu er ... forbilledligt.

Uhyggestemningen er smittende på den gustne vejstrækning: Det er som et mareridt, hvor dimensionerne er udviskede, og fremdrift synes umulig. Den sorte bil, der indimellem cruiser forbi familien i langsomt tempo, udgør filmens mest hårrejsende mystiske indslag.