Becky (2020)

    En gruppe undslupne fanger er ikke ligefrem på charmeoffensiv, da de invaderer en lille families sommerhus.


    »13-ÅRIGE BECKY, HVAD NU?«

    Sammenhængende film:

    Becky (2020)

    The Wrath of Becky (2023)

     

    Endnu en noget håndtam house terror-thriller, der nok mest af alt vil blive husket som dén film, der gav komikeren Kevin James en decideret ond skurkerolle. Komplet med gigantisk hagekors og SS-runer tatoveret diverse steder på den skaldede knop udfylder han rollen som Dominick, der netop sammen med et par gutter er lykkedes med at undslippe en fangetransport.

     

    Og da Dominick og co. når til et sommerhus i nærheden, er de ikke kommet for at drikke tomatjucie og spille brætspil med den lidt atypisk sammensatte kernefamilie (hvor farmand bl.a. har fundet sammen med en sort kvinde!). Hvad, Dominick ikke ved, er, at den meget handlekraftige og no/nonsense-agtige teenagepige Becky (Lulu Wilson) kommer til at bide gevaldigt fra sig. Og det viser sig, at Becky har noget, som skurkene meget gerne vil have fingre i: En nøgle!

     

     

     

     

    "Becky" er en højst uopfindsom skabelonthriller, hvor arketyperne stortrives hele vejen rundt, måske lige med undtagelse af 13-årige Becky, for hvem (skal det vise sig) det ikke er fremmed at jage metalgenstande ind i halse – og det, der er endnu mere (kvalmt) grafisk...!

    Kevin James er ikke ringe som skurk, og det er forfriskende at se ham som ikke-lalleglad. Men det er nok ikke en overdrivelse at kalde hans Dominick-rolle for unuanceret. Lulu Wilson giver den fuld gas som teenagepige med testosteron til langt op over begge kindben, men hold da op, det ekstreme står i kø for at fremme forståelsen... Efterfølgeren fra 2023 er markant bedre!



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2020, USA, Thriller, Action, Krimi, Drama, Teenagere, Biler på film, Skibe på film, 93 min.

    Dansk titel: Becky
    Instr: Jonathan Milott , Cary Murnion Prod: Jordan Beckerman, Jordan Yale Levine, J.D. Lifshitz, Raphael Margules, Russ Posternak Manus: Ruckus Skye, Lane Skye, Nick Morris Foto: Greta Zozula Klip: Alan Canant Mus: Nima Fakhrara