Remember My Name (1978)

Dette Robert Altman-producerede thrillerdrama har sine markante øjeblikke, men er ikke en film, tiden har været venlig ved. Den senere Mortal Thoughts (1991)-instruktør Alan Rudolph, der også har skrevet manus til "Remember My Name", indrammer således elegant et amerikansk arbejderklassemiljø sidst i 1970'erne, men handlingens betændte terrorkvinde-tematik bider slet ikke fra sig.

Emily (Geraldine Chaplin) har lige afsonet en længere fængselsstraf, hvorefter hun mere eller mindre direkte stiler mod eksmanden Neil (Anthony Perkins) og dennes nye kone. Der skal terroriseres igennem, først med lidt uskyldig forhaveravage, senere mere sofistikeret. Men hvad sker der, når Neil finder ud af, hvad der egentlig foregår? Måske er den gamle elskov alligevel ikke helt udtømt, når alt kommer til alt?

Geraldine Chaplin rammer noget af det rigtige med sin pain in the ass-øretæveindbydende Emily. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hun er yderst duelig udi terror – og vanviddet lyner ud af hendes øjne, muligvis en miljøskade fra fængselsopholdet? Men nogen gennemtroværdig stalker med overbygning er hun ikke, og hverken Anthony Perkins eller Berry Berenson (der var gift med Perkins i det virkelige liv) byder ind med modspil, der kan sætte ild i det klægt regnvåde bål, som hele filmens trekantsdrama udgør.

De helt store plusser ved filmoplevelsen skal hentes i skallen: Særligt Tak Fujimotos (Badlands (1973), The Silence of the Lambs (1991), Philadelphia (1993)) begavede fotografering, der giver 1970'erne liv og perspektiv. Men også det faktum, at alle scener ikke er udspartlet med underlægningsmusik. Til gengæld er her valgt en mærkværdig anden – og stemningsmæssigt modsatrettet – tone i form af en lang række bluessange, sunget af Alberta Hunter.