The Sacrament (2013)

Hvis denne film skues på sit anslag alene, vil mange nok være tilbøjelige til at løbe skrigende væk. Det ligner noget, der er skudt af en lalleglad amatør uden nogen former for indsigt i kontinuitet og sammenhængskraft. Men bliv hængende, for det er faktisk en del af hele ideen med "The Sacrament" – Ti Wests (skjult) åbenlyst baseret på virkelige hændelser-gyserthriller, der opleves gennem to journalisters ubehjælpsomme kameraføring under tiltagende stress.

Dén begivenhed, der her fabuleres over i en semidokumentarisk found footage-stil, er Jonestown-masseselvmordet i Guyana i 1978. I "The Sacrament" er meget tildigtet og dramatiseret, men i lejren Eden Parish er det lederen "Father" (Gene Jones), der bestemmer. Og tilsyneladende er hans mange disciple i lejren lalleglade rettroende, der endelig har fundet en varig vej væk fra "det virkelige livs" løgne, svig, fristelser og ukristeligheder. Men det skal nu alligevel vise sig, at skinnet bedrager, da journalisterne begynder at kradse lidt i overfladen.

Især efter interviewseancen med "Father" foran alle de pligtopfyldende disciple. Langsomt, men sikkert går vanviddet op for journalisterne, men situationen og dens fatale konsekvenser står ingenlunde til at redde.

Når der ses bort fra et par uklædelige elementer (især pletvis jammerligt(!) birollespil) er "The Sacrament" en decideret hypnotiserende filmoplevelse, hvor intensitetsniveauet blot tager vedvarende til.

Og her hjælper hjemmevideostilen faktisk til at fremme gyservirkningerne, der ellers er simpelt og begavet konstrueret gennem en elegant udnyttelse af det isolerede lejrlivs helt åbenlyse klaustrofobi. Helt gåsehudsfrembringende genial er Gene Jones i rollen som den evindeligt kakiklædte "Father", manipulatoren, der bag de skævtsiddende solbriller overgår alt og alle i både sleskhed, iskolde kalkuler, umenneskelighed og vanvid. En præstation, der vil nagle sig fast på nethinden i al evighed.