The Art of Getting By (2011)

99 % lige efter bogen-teenagedramatik, 1 % særlig sødme og charme. Det er de tørre facts ved Gavin Wiesens "The Art of Getting By" – Wiesen, der senere fyrede op under det ultraskæve Emile Hirsch-komediedrama All Nighter (2017).

Teenager på glatis

Teenageren George Zinavoy (Freddie Highmore) er ikke som de andre... Han overmaler alle sine studiebøger i gymnasiet med tegninger og andre kreative streger. Det dér med at følge med i undervisningen er bare ikke lige noget for ham! Men hvis han vil blive student, er det med at få benene på nakken her sent i 3.G.

Ingen skibsbrikserfaringer

George får dog også nogle helt andre former for ben på nakken, så at sige. Det sker, da han møder den smukke Sally Howe (Emma Roberts), der fra begyndelsen (mod alle odds) tiltrækkes af Georges særheder og sprøde ytringer. Kan det virkelige passe, at der er dømt love for George, og hvordan griber den kejtede teenager lige dét an? Han har nemlig aldrig tilbragt gyldne kvindegymnastikstunder på en skibsbriks før...

Det bliver ved forsøgene

"The Art of Getting By" forsøger i det mindste at pakke sine ultraforudsigelige begivenheder i en let fordøjelig elegance. Men det er bare ikke opfindsomheden, der trykker, og det bliver ret tidligt en klods om benet.

50/50-sødmeagtigt

Skuespillet er 50/50-sødmeagtigt, storbybilledet nydeligt – men du skal være født med ørepropper for ikke at finde den outreret anmassende musikanvendelse alt for overdrevet. Konstant sovses begivenhederne ind i lige dele "nuttet" originalmusik og feelgood-popsange (= 16+) på rad og række.