The Art of Getting By (2011)
En auteuralternativ teenager tager let på gymnasietiden, men måske ændrer det sig, da han møder den smukke Sally.
DEN (U)LIGE VEJ
99 % lige efter bogen-teenagedramatik, 1 % særlig sødme og charme. Det er de tørre facts ved Gavin Wiesens "The Art of Getting By" – Wiesen, der senere fyrede op under det ultraskæve Emile Hirsch-komediedrama All Nighter (2017).
Teenager på glatis
Teenageren George Zinavoy (Freddie Highmore) er ikke som de andre... Han overmaler alle sine studiebøger i gymnasiet med tegninger og andre kreative streger. Det dér med at følge med i undervisningen er bare ikke lige noget for ham! Men hvis han vil blive student, er det med at få benene på nakken her sent i 3.G.
Ingen skibsbrikserfaringer
George får dog også nogle helt andre former for ben på nakken, så at sige. Det sker, da han møder den smukke Sally Howe (Emma Roberts), der fra begyndelsen (mod alle odds) tiltrækkes af Georges særheder og sprøde ytringer. Kan det virkelige passe, at der er dømt love for George, og hvordan griber den kejtede teenager lige dét an? Han har nemlig aldrig tilbragt gyldne kvindegymnastikstunder på en skibsbriks før...
Det bliver ved forsøgene
"The Art of Getting By" forsøger i det mindste at pakke sine ultraforudsigelige begivenheder i en let fordøjelig elegance. Men det er bare ikke opfindsomheden, der trykker, og det bliver ret tidligt en klods om benet.
50/50-sødmeagtigt
Skuespillet er 50/50-sødmeagtigt, storbybilledet nydeligt – men du skal være født med ørepropper for ikke at finde den outreret anmassende musikanvendelse alt for overdrevet. Konstant sovses begivenhederne ind i lige dele "nuttet" originalmusik og feelgood-popsange (= 16+) på rad og række.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2011, USA, Drama, Romantik, Teenagere, Komedie, Familie, Biler på film, 83 min.
Dansk titel: The Art of Getting By- Freddie Highmore (George Zinavoy)
- Emma Roberts (Sally Howe)
- Ann Dowd (Mrs. Grimes)
- Blair Underwood (Principal Martinson)
- Rita Wilson (Vivian Sargent)
- Elizabeth Reaser (Charlotte Howe)
- Sam Robards (Jack Sargent)
- Alicia Silverstone (Ms. Herman)
- Michael Angarano (Dustin)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering