Flipper (1996)

Nuttede delfiner møder – måske – knap så nuttede teenagere i denne genindspilning af en både film- og tv-klassiker. "Flipper" byder på mere af samme familiehygge-dramatik, som vi kender det fra bl.a. spækhugger-filmserien, Free Willy.

Humørsyge Sandy

Teenagedrengen Sandy er ærlig talt noget så humørsyg over at skulle tilbringe sin sommerferie hos onkel Porter langt fra alfravej. Så til at begynde med er der dømt sure miner, fnys og korslagte arme.

En dreng bløder op

Men det skal snart vise sig, at det lile øsamfund med azurblåt hav på alle sider alligevel byder på fristelser: En jævnaldrende pige... og delfinen Flipper, der får Sandy til at bløde op og finde nye sider af sig selv. Der er dog også malurt i bægeret, da en væmmelig delfindræber huserer på havet!

Meget lineært

Som ventet falder intet som overraskelser i den meget lineære og børnevenlige fortælling. Det meste glider af på (hav)overfladen, men trods det åbenlyst klichémættede byder "Flipper" alligevel på en vis form for universel charme.

Forførende havidyl

Allervæsentligst for filmens gennemslagskraft er de forførende havidyl-kulisser, smukt indfanget af cheffotograf Bill Butler. Skuespillet er ikke værd at skrive hjem om (Paul Hogan er især stiv i betrækket), og Joel McNeelys overdrevent sødladne underlægning sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe.