The Legend of Zorro (2005)

Sammenhængende film:

The Mask of Zorro (1998)

The Legend of Zorro (2005)

Syv år efter succesen med den bekostede og festligt fyrige nyfortolkning af Zorro-eventyret kom denne uundgåelige 2'er. Og det er nemt at forstå, at der ikke var nær så stor begejstring blandt publikum: Tallene var så lunkne, at man droppede 3'eren, der ellers på papiret var selskreven.

Den maskerede supermand

Antonio Banderas og Catherine Zeta-Jones folder sig nok engang ud som henholdsvis Don og Elena de la Vega, førstnævnte bedre kendt som Zorro, den maskerede supermand, der ofte kommer folk i nød til undsætning i sidste øjeblik.

Tilbage på rette spor...

Der er masser af romantisk/erotiske spændinger i parforholdet, men mon ikke spas og løjer, der hele tiden balancerer på grænsen til det dødbringende, kan få dem tilbage på rette spor... og i fælles voksenleg på skibsbriksen! I hvert fald kommer Don og Elena på overarbejde, hvis de skal få alle de skurke ned med nakken, der vil dem og alle andre ondt i 1850'ernes lovløse USA.

Spændt til det yderste

Spændt til det yderste og i en evigt sitrende fortællestil, kunne "The Legend of Zorro" ligeså vel have været mere af dét festligt fulde firspring, vi var vidner til i "The Mask of Zorro". Men det fornemmes tidligt, at 2'eren slet ikke ejer samme timing og spidsfindighed, reelt set i nogen facetter.

Overstadig actionkomedie

Snarere udvikler filmoplevelsen sig til en overstadig actionkomedie, der snart er i øst, snart i vest og i øvrigt ikke skeler ret meget til substans og sammenhængskraft. Det hægter tilskueren af, og tilbage er kun det tekniske.

Relativt høj production value

Med så stort et produktionsapparat i ryggen kan det ikke undgås, at production value er relativt højt, og der er da også sekvenser med fed actionild i røven. Men eventyret mangler også i denne facet generelt fantasi, og det er et problem i en storfilm, der bør skulle leve højt på netop det fantastiske.