The Amityville Curse (1990)

    Da fem venner slår sig ned i et forladt hus, får de mere, end de har bedt om. Huset er nemlig besat af onde ånder, der manifesterer sig på alle mulige måder.


    ONDSKABENS BOLIG #5

    Sammenhængende film:

    The Amityville Horror (1979)

    Amityville II: The Possession (1982)

    Amityville 3-D (1983)

    Amityville Horror: The Evil Escapes (1989)

    The Amityville Curse (1990)

    Amityville 1992: It's About Time (1992)

     

    Du skal aldrig dømme en direkte til video-5'er ude, ikke engang selvom den på alle mulige måder skriger til himlen af ubehjælpsomhed. I tilfældet "The Amityville Curse" er det hele faktisk ikke fuldstændig håbløst, og om ikke andet er underholdningsværdien sikret gennem sammenhængs-"kraften" med de øvrige film i serien.

     

    Yderst billigt udseende

    Indrømmet, det er lidt fesent, at det ikoniske hus med de to onde øjne pludselig er skiftet ud med en tilfældig villa, som vi i parentes bemærket stort set ikke ser udefra. I det hele taget er denne 5'er en udpræget kulissefilm, og i mange sekvenser en yderst billigt udseende en af slagsen.

     

    Uventet lidt underlægningsmusik

    Positivt er det omvendt, at her er markant mindre underlægningsmusik, end vi er blevet vænnet til i filmserien. Faktisk er der flere sekvenser, hvor det er muligt selv at stykke en stemning sammen på baggrund af det visuelle(!) – og det var nok ikke lige, hvad du havde ventet dig af en billig videofilm fra 1990.

     

    Hovedrystende ind- og udviklinger

    Skuespillet er ikke ringe, og det lykkes tilmed ensemblet at klemme en smule juice ud af den tåbelige dialog og de tilsvarende hovedrystende ind- og udviklinger. Faktisk er 5'eren en lillebitte smule bedre end 4'eren, der var stiv og opstillet i langt de fleste facetter. Men det er så lidt, at det ikke kan måles i bedømmelsen.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1990, Canada, Gyser, Thriller, Fantasi, Dyr på film, 91 min.

    Dansk titel: The Amityville Curse
    Instr: Tom Berry Prod: Franco Battista, Michael Krueger Manus: Michael Krueger, Doug Olson Baseret på: bog af Hans Holzer Foto: Rodney Gibbons Klip: Franco Battista Mus: Milan Kymlicka