Shabu (2021)

Peperklip, Rotterdam, nutiden: Den 14-årige, sorte dreng Shabu har gjort i nælderne, får vi at vide i anslaget: Han har kørt bedstemors bil i smadder og får nu sat stolen for døren. Han skal hurtigst muligt skaffe penge, så bedstemor kan få en ny bil.

Farvestrålende teenage-personlighed

Men Shabu vil allerhelst hænge ud med vennerne, og hans farvestrålende teenage-personlighed sender ham rastløst trommende og syngende gennem hverdagen. Indtil han endelig får den gode idé at arrangere en lille festival i nærområdet, der samtidig med lidt held kan skaffe ham penge til bedstemor.

Vil allerhelst være fiktion

"Shabu" er dokumentaren, der allerhelst vil være fiktion, eller som i hvert fald gør sig mange anstrengelser for at virke sådan. Med oceaner af filmmusik, skæve kameravinkler (og vidvinkelobjektiver) sætter instruktør Shamira Raphaëla fuldt blus på portrættet af den uheldige teenager, der er både “gangster” og blød om hjertet på samme tid.

En rodet hybrid

Allermest ligner “Shabu” en hybrid mellem en amerikansk actionkomedie og et socialrealistisk blik på ungdom af anden etnisk herkomst i et nutidigt Holland. Men mikset er svært at blive klog på, og den potentielle hjertelighed i teenagerportrættet drukner helt og aldeles i fortællestilens brovtende fremfærd. Bedst lykkes indfangelsen af storbystemningerne, når vennerne hænger ud med boligblokke og byliv som bagtæppe.