Hidden Letters (2022)

    ”Nushu” er navnet på det engang hemmelige kinesiske skriftsprog, udviklet af kvinder – til kvinder, og som er blevet anvendt gennem flere generationer.


    UBALANCERET BLIK

    ”Nushu” er navnet på det engang hemmelige kinesiske skriftsprog, udviklet af kvinder – til kvinder, og som er blevet anvendt gennem flere generationer. Her kunne de ofte undertrykte kvinder udtrykke sig frit og sætte ord på forbudte og tabubelagte tanker og følelser i en hverdag domineret af mænd.

     

    Skriftsproget holdt i live

    Dokumentaren følger kvinderne, der holder skriftsproget i live, og ved at fortælle deres egne historier og historierne om de kvinder, der kom før dem, får vi et indblik i et unikt fællesskab. Men i dag er nushu endt som en slags turistattraktion i Kina. Det, der startede som et hemmeligt protestsprog, er nu endt som et mærke trykt på tøj og postkort.

     

    En fascinerende historie

    ”Hidden Letters” griber kvindeundertrykkelse og –kamp an i en fascinerende historie om det hemmelige skriftsprog, der pludselig blev public domain. Samtidig serveres et stykke med pålidelig nutidig Kina-historie gennem lange og rolige interviewsekvenser med både unge og ældre kvinder.

     

    For meget snak

    Men der er for meget snak og for lidt perspektiv. Smukkest og mest tankevækkende står de dialog- og voice over-fritagede stemnings-intermezzi, hvor fotografen – endelig – får lov til at udtrykke sig kreativt.

     

    Ubalanceret blik

    Den åbenlyse mission med at vække skriftsprogets historie til live overdøves således i høj grad af et lidt ubalanceret blik på moderne kinesiske kvinders forsøg på frigørelse. Der veksles hele tiden mellem feel good/feel bad, og her følger underlægningsmusikken ”trofast” og patetisk med.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2022, Kina, Dokumentar, 89 min.

    Dansk titel: Hidden Letters
    Instr: Violet Du Feng, Qing Zhao Prod: Violet Du Feng, Mette Cheng Munthe Kaas, Su Kim, Jean Tsien Manus: Violet Du Feng, John Farbrother Foto: Tiebin Feng, Wei Gao Klip: John Farbrother Mus: Chad Cannon, Leona Lewis
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation