Brokedown Palace (1999)

Vores to uheldige heltinder må et stykke inde i dette alt andet end spidsfindige drama erfare, at de kort og godt står i tyndskid til halsen. De er ellers draget eventyrlystne til Thailand for at prøve grænser af, da de pludselig sættes fast af det lokale politi – mistænkt for grov narkotikasmugling.

Skriger til himlen

Nu skal det dertil siges, at det ikke er nogen dans på skyllemiddelsstinkende lagner at havne i netop et thailandsk fængsel. Det sørger "Brokedown Palace" for at understrege, så det decideret skriger til himlen. De damer Alice Marano (Claire Danes) og Darlene Davis (Kate Beckinsale), erfarer, at gode råd er dyre, men måske er der hjælp at hente fra den herboende, forhutlede advokattype Hank Greene (Bill Pullman)...

Lavt ambitionsniveau

Det er faktisk svært at komme på ret mange superlativer, når Jonathan Kaplans betændte filmdrama skal skæres op og evalueres. Jo, her er hæderlige etablerende skud af både bjergrige og storbyklaustrofobiske egne. Og et overordnet nydeligt filmhåndværk, selvom æstetikkens ambitionsniveau er lavt.

Symbolikken driver

Symbolikken er omvendt bradepandeflydende som smelteost på en lidt for overbagt pizza: Kvindernes situation er bare virkelig megamega nederen, som de unge ville sige, og dét lægges der da heller ikke skjul på i hverken fængselstypegalleriet eller i de jammerligt utroværdige replikvekslinger.

De evige thaigræsmarker

Som en slags mentalt kig ud over evighedens thaigræsmarker toner i baggrunden en række melankolske popsange, naturligvis sunget af en kvinde, der ikke er bleg for at gå i falset – og disse sange er prikken over i'et i et i forvejen forkrampet, overmusikunderlagt lydbillede.

Patetiske tudeansigter

Hverken Claire Danes eller Kate Beckinsale evner – ud over patetiske tudeansigter – at agere bare den mindste smule troværdigt paniske over at være havnet i sprutskid til næsetippen.